Transporten halter: Gymnasium laver skoledagen om

Fra næste skoleår skal det være slut med elever, som er plaget af for lange skoledage, eller som kommer dryssende når timen er begyndt. Gennem lang tid har et lokalt gymnasium ventet på politisk hjælp, men nu vælger ledelsen selv at løse udfordringerne.

For mange elever fylder de daglige udfordringer med offentlig transport meget. Tiderne fra bus eller tog passer sjældent til skoledagen, og gymnasiet har længe kæmpet for at få tiderne til at passe bedre sammen.

Rektor Michael Levy Bruus fra Maribo Gymnasium har haft fat i de lokale politikere, men intet er sket. Han ved også, at det er et sindrigt net af bus- og togtider, som skal bindes sammen. Helt fra København og til Lolland. Men det skal ikke gå ud over eleverne.

- Politikerne har lovet, at de vil gøre noget ved det, men i praksis er det svært at ændre på det, forklarer han.

Vil ikke blive ved med at vente

Et vælgermøde i forbindelse med kommunalvalget sidste år viste, at den offentlige trafik fylder meget hos de unge, og da en danskklasse skulle skrive læserbreve om politiske emner, handlede godt halvdelen om netop denne problematik.

I dag ankommer lokalbanens tog til Maribo præcis klokken 8, det er samtidig med at første time begynder. Alternativt skal eleverne komme en halv time for tidligt. Og når de skal hjem, er der det samme problem. Det giver nogle meget lange skoledage, og kan give problemer med fritidsaktiviteter og fritidsjob.

- Vi kan ikke blive ved med at vente på, at trafikselskaberne eller politikerne ændrer de her tider. Vi har nogle unge mennesker, som også har brug for at ligge i deres seng og få rigeligt med søvn. Derfor har vi valgt selv at ændre på mødetiderne, forklarer Michael Levy Bruus.

Skærer ikke på pauserne

Fra næste skoleår begynder skoledagen klokken 8.10, og den slutter igen 14.50. Det forkorter skoledagen med ti minutter i begge ender. For gymnasiets ledelse har det været vigtigt, at der ikke blev skåret i pauserne, som både elever og undervisere har brug for.

- Der skal være tid til at bevæge sig mellem lokalerne, og til at få noget at spise eller drikke. Derfor stod det hurtigt klart, at vi ikke ville skære ned der, uddyber gymnasiets rektor.

For at kunne finde de tyve minutters besparelser i løbet af skoledagen, er det besluttet at skære hvert modul ned med fem minutter. I stedet for 90 minutters undervisning, vil eleverne i fremtiden have 85 minutter med lærerne. Idéen har været forelagt pædagogisk råd og elevrådet, og begge steder har der været opbakning.

Får flere timer

Ændringerne betyder dog ikke, at eleverne kommer til at miste undervisning. I dag har en almindelig klasse i gennemsnit 17 moduler om ugen af 90 minutter, men fra næste år vil den komme op på 18 moduler. For de fem minutter, der bliver sparet pr. modul, vil i løbet af ugen være præcis nok til et helt ekstra modul.

- Jeg tror, at vi faktisk vil opleve, at eleverne får mere læring ud af dette. Vi har i dag en oplevelse af, at der er nogle elever, der kommer lidt for sent. Eller elever, som ikke nåede det første tog, eller den første bus, og så tænker, at hvis de alligevel får fravær, kan de lige så godt blive hjemme, siger Michael Levy Bruus.

Samtidig er der i dag timer sidst på dagen, som bliver afkortet, for at eleverne kan nå hjem tidligt. Derfor tror han også, at eleverne generelt vil lære mere, ved at der nu bliver tid til et ekstra modul.

Visse elever kan også opleve et sidste modul, som placeres mellem klokken 15 og 16. Det findes allerede i dag, og er primært brugt i 3.g, hvor eleverne har mange valgfag. Michael Levy Bruus forventer ikke, at det vil blive brugt meget, og skolens ledelse vil forsøge at undgå det.

Det er planen at afprøve de nye mødetider på forsøgsbasis i løbet af foråret.