Der krydses fingre i håndboldligaklubben NFH i øjeblikket. Klubben er nemlig blevet ramt af en skade på en vital position.
Under træningen sidste mandag blev målvogter Anne Christine Bossen ramt i hovedet af en bold, og skuddet ramte så uheldigt, at hun har pådraget sig en hjernerystelse og derfor ikke kan træne med i øjeblikket.
- Hun ligger derhjemme. Vi håber, at hun bliver klar til at være med, når ligaen begynder igen 3. januar, siger cheftræner Niels Agesen, der betegner hjernerystelsen som "lille".
Uheldet har ramt på et trods alt relativt heldigt tidspunkt, idet NFH som nævnt ikke skal spille igen før lige efter nytår.
Men derefter kommer kampene som perler på en snor med to kampe om ugen i hele januar og februar, fordi NFH både skal spille liga og gruppespil i den europæiske European League.
Derfor krydser man fingre for, at Anne Christine Bossen bliver klar inden. Bossen, der kom til NFH før denne sæson, har været Niels Agesens foretrukne førstevalg i hovedparten af kampene før jul, og hun opnåede også at blive udtaget til det danske landshold og få en enkelt landskamp i efteråret.
NFH er dog godt garderet på målvogterposten med rutinerede Cecilie Greve, men de røde lamper begynder for alvor at blinke, hvis hun heller ikke kan spille.
- Alternativt kan vi skrive Mette Iversen Sahlholdt ind i truppen, siger Niels Agesen med et glimt i øjet.
48-årige Mette Iversen Sahlholdt var med til at vinde DM-guld for NFH i 2017, hvorefter hun stoppede sin aktive karriere. Hun har siden da været målvogtertræner i klubben, men har også vikarieret indenfor stregerne nogle få gange.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst