Blot 12 år gammel da han blev udpeget som næste godsejer

Vi sidder i hovedbygningen på Ny Kirstineberg, men da Axel Tesdorpf Castenschiold skal forklare, hvad de to godser betyder for ham, begynder han ikke med hektar, landbrug eller de gamle bygninger omkring os. Han begynder med familien.

Axel er femte generation, voksede selv op på Pandebjerg og har haft stedet som fast holdepunkt gennem et liv, der også har budt på studier og arbejde i København og rejser rundt i verden. Da han selv skulle være far, vendte han tilbage for alvor, og selv om han gennem årene har haft mange andre projekter, har der aldrig været megen tvivl om, hvor han følte sig hjemme.

- Det har altid været holdepunktet for mig. Og nok også en del af min identitet, siger han.

Pandebjerg er stadig familiens private hjem, mens Ny Kirstineberg gennem store dele af Axels liv først og fremmest har været stedet, hvor godskontoret lå, medarbejderne arbejdede, og forskellige lejere gennem tiden har haft deres gang.

I de senere år har det ændret sig, efter at familien har taget hovedbygningen tilbage, sat den i stand og åbnet den for bryllupper, virksomheder og andre arrangementer. De to steder er forskellige, men bliver drevet som én virksomhed, og for Axel er det svært at skille arven fra forretningen. Hvis bygningerne og jorden skal kunne gives videre, skal de også kunne betale for deres egen fremtid.

Den næste

Det er svært for Axel at pege på et bestemt tidspunkt, hvor han besluttede, at han ville overtage. Som den ældste søn lå muligheden der fra begyndelsen, og selv om hans forældre aldrig gjorde det til et krav, mærkede han tidligt, at andre omkring familien havde en forestilling om, hvordan fremtiden skulle se ud.

Når folk kom på godset, kunne de allerede, da han var omkring 12 år, omtale ham som den næste i rækken. Det var en lidt sær størrelse for en dreng, der endnu ikke selv havde gjort sig de store tanker om hverken generationsskifte eller godsejerliv.

- Jeg vidste jo ikke engang, hvad en godsejer var. Jeg var 12 år gammel, siger han.

Han beskriver det som en forventning, der godt kunne lægge et vist pres, men samtidig lå Pandebjerg så naturligt i hans liv, at han aldrig for alvor satte sig ned og forestillede sig en helt anden fremtid. Han arbejdede senere i både bank-, konsulent- og ejendomsverdenen og kunne godt have forestillet sig nogle år i udlandet, men når han ser tilbage, handlede overvejelserne mere om, hvornår han skulle vende hjem, end om han skulle gøre det.

Generationsskiftet foregik over flere år. Axel overtog først en del af ejendommene, mens hans mor fortsat havde det afgørende ord, hvis de to skulle blive uenige, og først senere blev ansvaret fuldt ud hans.

Det gav ham mulighed for gradvist at lære rollen som ejer at kende og begynde at sætte sit eget præg på virksomheden, uden at den foregående generation forsvandt fra den ene dag til den anden.

Hjernen eller hjertet

Selv om Ny Kirstineberg og Pandebjerg i dag hænger sammen som én virksomhed, er Axels forhold til dem forskelligt. Pandebjerg er stedet, hvor han er født og vokset op, hvor familien bor, og hvor minderne ligger tættere.

Ny Kirstineberg har derimod i mange år været den mere arbejdsprægede del af virksomheden. Det er først gennem den omfattende istandsættelse af hovedbygningen, at Axel selv for alvor er kommet tættere på huset, hvor vi sidder under interviewet.

Derfor tøver han også, da han bliver stillet det lidt urimelige spørgsmål om, hvilket af de to steder han ville beholde, hvis han kun måtte vælge ét. Ny Kirstineberg har det største jordtilliggende og er derfor tungest set med virksomhedens øjne, mens Pandebjerg er hjemmet og det sted, hans egen historie er tættest knyttet til.

- Hjernen ville beholde Ny Kirstineberg, og følelserne vil beholde Pandebjerg, siger han.

Ny Kirstineberg fortæller samtidig noget om den måde, Axel forsøger at forvalte de gamle rammer på. Engang var godset et helt lille samfund med mange mennesker beskæftiget omkring landbruget, mens udviklingen i landbruget siden har betydet, at der i dag skal langt færre mennesker til at drive jorden.

De mange bygninger står dog stadig, og nu er der på en anden måde begyndt at komme liv i dem igen. Ved et arrangement for nylig overnattede 43 mennesker på ejendommen, og da Axel ser på det gamle sted fyldt med gæster, finder han en forbindelse tilbage til den tid, hvor godset havde langt flere mennesker omkring sig.

- Vi begynder at skabe et liv igen, siger han.

Bryllupperne er samtidig en ny forretning. Hovedbygningen er blevet sat i stand med betalende gæster for øje, og Axel fortæller åbent, at det nogle steder betyder, at der bliver brugt flere penge, end han nødvendigvis ville have gjort i sit eget hjem.

For ham handler det ikke kun om at gøre et gammelt hus pænt, men om at give det en funktion, som kan være med til at finansiere vedligeholdelsen og sikre, at bygningerne også giver mening i en moderne virksomhed.

Mini-Pandebjerg

Generationsskiftet handlede ikke kun om jord og ejerandele, men også om noget så konkret som, hvem der skulle bo hvor. Da Axel og hans familie på et tidspunkt skulle overtage hovedbygningen på Pandebjerg, var planen oprindeligt at sætte en gammel forvalterbolig et par hundrede meter væk i stand til hans forældre.

Da de begyndte at regne på projektet, viste det sig imidlertid, at de lige så godt kunne bygge et nyt hus. Derfor opførte de en mindre bolig med materialer og arkitektoniske detaljer, der skulle skabe en tydelig forbindelse til det gamle gods.

Det nye hus blev hurtigt kendt som Mini-Pandebjerg.

Da Axel bliver spurgt, om det ikke var lidt specielt på den måde at flytte ind i sine forældres hjem og sende dem videre til et mindre hus, gør han hurtigt opmærksom på, at han altså ikke bare smed dem ud.

Flytningen havde været planlagt og aftalt i flere år, og da den endelig fandt sted i 2015, kunne Axel og hans familie sætte deres eget præg på det hus, han selv var vokset op i, mens forældrene fortsat kunne blive på Pandebjerg og beholde tilknytningen til stedet.

I anden del fortæller Axel om bruddet med landbruget, sit stærke forhold til Falster og tankerne om en sjette generation.

PANDEBJERG PÅ 60 SEKUNDER

Navn: Pandebjerg Gods
Placering: Ved Nykøbing Falster
Ejer: Axel Christian Tesdorpf Castenschiold
Generation: Femte generation
Historie: Pandebjerg blev oprettet i 1847 på jord, der blev udskilt fra Kirstineberg. Kort efter kom ejendommen til J.B.S. Estrup, der senere blev konseilspræsident og dermed datidens regeringsleder.
Tesdorpf-slægten: Edward Tesdorpf købte Pandebjerg i 1878. Ejendommen har siden været i familien.
Hovedbygning: Den oprindelige hovedbygning stammer fra midten af 1800-tallet, men fik omkring år 1900 sin nuværende borglignende form efter en større ombygning tegnet af arkitekt H.C. Glahn.
Areal: Pandebjerg indgår sammen med Ny Kirstineberg i familiens samlede ejendom på omkring 816 hektar.
Drift: Landbrugsjord, skov, boligudlejning, jagt og andre investeringer. Landbrugsjorden har været bortforpagtet siden 2019.
Særligt: Ved Pandebjerg lå tidligere en udskibningsbro, hvorfra sukkerroer blev sejlet direkte til sukkerfabrikken i Nykøbing Falster.
Familie: Pandebjerg er Axel Tesdorpf Castenschiolds private hjem og det sted, han selv voksede op.