Lolland

Foto: Emma Brink Laursen

DM i pløjning: Vinderne er fundet

Efter timevis af pløjning af jorden omkring Krenkerup Gods, er Danmarks bedste kåret. 

Krenkerup Gods har fredag og lørdag lagt jord til traktorer og plove fra hele landet, da landets bedste til at vende jord med stor præcision skulle findes. Efter intense timer i førerhuset på først stubjord og derefter grønjord er pointene gjort op, og vinderne fundet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra LandboUngdom.

Martin Lindberg (Hobro) har vundet DM i standardplov. Jesper Madsen (Odder) har vundet DM i vendeplov. I juniorklassen har Mads Emil Geertsen (Hanstholm) vundet DM i standardplov, og Rasmus Hedegaard (Thy) har vundet DM i vendeplov.

I veteranklassen har Jørgen Jørgsen vundet VM i Flerfuret liftophængt. Bernd Clemmensen har vundet DM i Classic. Theodor Hedegaard har vundet DM i 1 furet. Niels Kr. Kristensen har vundet DM i flerfuret bugseret. Og Per Jørgensen har vundet DM i retro.

Videre til VM

Pløjerne har kvalificeret sig til DM gennem lokale og regionale mesterskaber landet over, og ud over medaljerne, kæmpede de også om at repræsentere Danmark til VM i Kenya 2027. Videre til VM er Martin Lindberg og Jesper Madsen.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.