Droner skal kunne spottes hurtigere og tages ned
I luften over Aalborg Lufthavn blev der natten til torsdag observeret droner, så luftrummet blev lukket. Også flere andre steder blev der observeret droner.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Regeringen erkender, at vi har brug for flere redskaber til at spotte droner og tage dem ned. Særlig radar kræves. Fagfolk undrer sig over manglende beredskab.
Danmark er ikke godt nok rustet til den slags hybride angreb, der har rystet både befolkning og myndigheder de seneste dage, hvor droner har svævet over flere af landets lufthavne, uden at vi tilsyneladende har kunnet gribe ind.
På et pressemøde torsdag med både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lød erkendelsen, at vi skal anskaffe "nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner".
Ifølge Alexander With, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet blandt andet med ekspertise i droner, er der brug for at kunne se dronerne med andet end det blotte øje.
- Problemet er, at de er for små og flyver for langsomt til, at en normal radar på en flyvemaskine eller en almindelig lufthavnsradar ser dem.
- Vi vil gerne kunne se dem, før de er over det kritiske område. Og det kræver en særlig radar ved kritisk infrastruktur, siger han.
Med en særlig radar eller særlige overvågningsdroner er der flere muligheder for at kunne spotte droner hurtigt og dermed neutralisere dem.
De kan skydes ned eller indfanges med et net ved hjælp af en anden drone, fortæller Alexander With.
- Ukrainerne har også såkaldte interceptor-droner, der virker ved at flyve op og ramme en anden drone.
- Hvad vi har af værktøjer i dag i Danmark, det ved jeg ikke, siger han.
De seneste dages hændelser udstiller en alvorlig sårbarhed i det danske beredskab, siger tidligere brigadegeneral Ole Kværnø.
Som direktør i Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy under Syddansk Universitet og Aalborg Universitet koordinerer han droneindsatsen mellem forskere, Forsvaret og industrien.
Helt afgørende for at dæmme op for nye hybridangreb er, at en længe ventet dronestrategi fra regeringen kommer på plads.
Den skal fjerne den usikkerhed, der i dag er om, hvem der har myndighed til at destruere droner, vurderer Ole Kværnø.
- Regeringen har nu i to år arbejdet med strategien. Men den sidder fast imellem forskellige styrelser under ministerierne, som er uenige om reguleringen på området.
- Det skal på plads i en pokkers fart, så der bliver klarhed over, hvem der har bemyndigelse til at gøre noget ved de droner, der måtte komme ind, siger han.
Kun står det ifølge direktøren fast, at Forsvaret må skyde droner ned over områder med Forsvarets egne installationer. Forsvaret må også gå i aktion, hvis det drejer sig om terror.
- Men hele resten af reguleringen er ikke på plads. For eksempel er der ikke regulering for, hvem der må tage droner ned, der kommer ind over en lufthavn, siger Ole Kværnø.
Det undrer en tidligere chefanalytiker i Politiets Efterretningstjeneste, at de fremmede droner natten til torsdag kunne få lov at flyve rundt over blandt andet flyvestationerne i Skrydstrup og Aalborg, uden at nogen greb ind.
Og endnu værre: At vi tilsyneladende hverken ved, hvor dronerne kom fra, hvem der styrede dem, eller hvor de fløj hen bagefter.
- Det kan ikke passe, at vi står så afklædt i forhold til de her droner, siger sikkerhedsrådgiver Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
- Hvis vi ikke kan sætte efter dem og få efterretninger om de platforme, som de bliver lanceret fra, og hvem der styrer dem, så står vi et skidt sted, hvor vi teknologisk ikke havde behøvet at stå, siger han.
Ifølge Jacob Kaarsbo vil droner kunne opdages af de tilgængelige radarsystemer, der blandt andet bliver produceret her i Danmark.
- Derfor undrer det mig meget, at den værktøjskasse, der er til rådighed, enten ikke må åbnes eller ikke er tilstrækkelig, siger Kaarsbo.
/ritzau/
