FAKTA: Forstå forligsreglerne på et øjeblik

* Folkeskolereformen er bundet af et forlig fra 2002, der ikke har nogen udløbsdato og er justeret i 2006 og 2008. Forligskredsen består i dag af regeringspartierne, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative, som altså har nedlagt veto mod de øvrige partiers aftale.

* Netop fordi folkeskoleforliget er uden udløbsdato, kan det kun ophøre, hvis det opsiges før et folketingsvalg og med virkning fra efter valget. Derfor kan folkeskoleaftalen først træde i kraft efter næste valg.

* Vælger aftalepartierne alligevel at bryde forliget og gennemføre reformen inden næste valg, er der ikke tale om lovbrud, men et opgør med alle traditioner og gængs forhandlingspraksis på Christiansborg.

Forlig kan imidlertid også ophøre i andre tilfælde:

* Et forlig med udløbsdato ophører, når aftaleperioden er udløbet.

* Et forlig ophører også, når en færdig aftales indhold er indfaset.

* Et forlig ophører desuden efter førstkommende folketingsvalg, hvis der ikke længere er flertal for det.

Indgår en række partier et forlig sætter det rammerne for de efterfølgende forhandlinger. Det betyder, at:

* Forligsparterne skal være enige om indholdet i de lovforslag, der følger af forliget.

* Forligsparterne skal være enige om indholdet i eventuelle senere justeringer og udbygninger af forligsgrundlaget.

(Kilde: Aabenhedstinget.dk)

/ritzau/