Opposition vil se tal bag folkeskolereform

Hvordan har regeringen tænkt sig at betale folkeskolereformens regning på fire milliarder kroner til 2020 samt et it-løft på en halv milliard kroner?

Offentliggjort Sidst opdateret

Det spørgsmål skal børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) levere et notat om, inden forhandlingerne om reformen begynder i januar.

Kravet er fredag blevet fremsat af partierne bag folkeskoleforliget ved deres første møde om reformen med ministeren.

- Vi har bedt om et "helikopternotat" på hele økonomien. Det har ministeren lovet, at vi får lige efter jul. Vi skal være sikre på, at ministeren har regnet rigtigt, så der er penge til det, man gerne vil, siger De Konservatives formand Lars Barfoed.

De Konservative vil sikre, at lærerne styrer skoledagen fagligt, så eleverne ikke bare afbrydes af fri leg undervejs i forløbet, fastslår han.

- Vi vil have engelsk fra 1. klassetrin. Derudover vil vi have yderligere et obligatorisk fremmedsprog. Danske børn skal lære fremmedsprog for, at vi kan klare os i verden, siger Lars Barfoed.

Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen er skuffet over, at regeringen ikke kan gøre rede for økonomien bag folkeskolereformen.

- Det er ikke godt nok. Der er et udestående med lærerforeningen og overenskomsterne. Hvad gør de, hvis de ikke kommer i mål? Hvem skal betale SFO- og pædagogdelen? Det får vi først svar på efter nytår, siger Alex Ahrendtsen.

Venstres skoleordfører Karen Ellemann har tre ændringer til regeringens udspil, som minder meget om Venstres eget udspil på området fra 2010.

- Det ene handler om fremmedsprog. Det andet handler om brobygningen til fritidsliv og ungdomsuddannelse. Det tredje handler om friheden og fleksibiliteten ved at tilrettelægge skoledagen, siger Karen Ellemann.

Venstre støtter regeringens ønske om, at lærerne skal undervise eleverne mere i en sammenhængende skoledag, siger hun.

/ritzau/