Politikerpension vækker vælgervrede

Faktisk mener 9 ud af 10 vælgere, at politikerne bør hæve deres egen pensionsalder. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for netavisen Altinget.dk.

De politikere, som har vedtaget reformen af efterløn og pension, kan fortsat selv gå på pension, når de fylder 60 år.

Tilbage i 2006 ændrede Folketinget reglerne, så pensionsalderen for folketingspolitikere stiger i takt med efterlønsalderen. Men kun for dem, som er valgt efter 2007.

Reglerne er aldrig blevet ændret for de politikere, der blev valgt ind før 2007. Og det er stort set alle de ledende politikere, som har stået i spidsen for at hæve pensionsalderen for hovedparten af resten af befolkningen, skriver Altinget.

Det betyder eksempelvis, at både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kan få folketingspension og ministerpension som 60-årige.

Deres jævnaldrende må vente med efterløn, til de er 65 år, og en pensionsalder på 68 år.

Dertil kommer en lang række unge folketingsmedlemmer, der kom i Folketinget før 2007. De kan også se frem til en pensionsalder på bare 60 år. Deres jævnaldrende kan derimod tidligst få efterløn som 66-årige og folkepension tidligst som 69-årige.

Det gælder eksempelvis Venstres 40-årige næstformand, Kristian Jensen, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) 43 år, ex-beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) 39 år og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) 34 år.

Enhedslisten har stillet beslutningsforslag om, at alle folketingsmedlemmer først kan få pension, når de når den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance støtter forslaget.

Både regeringspartierne S, R og SF samt V og K afviser at ændre på politikernes pensionsalder.

/ritzau/

Politikerne vil have danskerne til at arbejde mere. Derfor har de hævet både efterlønsalderen og pensionsalderen. Bare ikke for dem selv, og det falder ikke i god jord hos vælgerne.

Offentliggjort Sidst opdateret