SF: DF's dna-registerforslag er dødfødt

SF kalder det en "dødfødt debat", når Dansk Folkeparti forslår at udvide det nuværende dna-register, så også nyfødte drengebørn og udlændinge kommer til at stå i det.

- Personligt finder jeg det fristende at lave et register, hvor alle - og altså ikke blot drenge og udlændinge - er bogført, hvis det kun bliver koblet sammen med en kriminalitet. Det mener jeg ikke vil mistænkeliggøre alle, siger SF's retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen.

- Men det er en dødfødt debat, for det kan Danmark nemlig ikke lave. Så det er mest ønsketænkning fra Dansk Folkeparti, siger Karina Lorentzen.

SF's retspolitiske ordfører henviser nemlig til, at Danmark i 2009 måtte sætte en tidsfrist på 10 år for, hvor længe der i dna-profil-registeret må registreres oplysninger om dna-profiler af personer, der har været sigtet, men som ikke er blevet dømt, fordi de f.eks. er blevet frifundet.

Det skete, efter at Menneskerettighedsdomstolen året forinden havde fastslået, at Storbritannien havde krænket artikel otte i den europæiske menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatlivet og familielivet ved sin håndtering af dna-profiler.

- Vi er ude i et felt, hvor det allerede i dag måske er tvivlsomt, om den danske regel med de 10 år er tilstrækkelig. Så jeg tror ikke, at vi fik lov til at lave et dna-register med alle danskere, siger Karina Lorentzen.

Indtil 2009 kunne oplysninger om dna-profiler eller fingeraftryk som udgangspunkt opbevares, indtil den registrerede fyldte 80 år, uanset om der var tale om en dna-profil eller et fingeraftryk, der stammede fra en person, som var dømt, eller fra en person, der havde været sigtet, men senere var blevet frifundet.

/ritzau/