Formentlig landets yngste præst

KETTINGE - Det er egentlig sjovt. Jeg spørger alle, der kommer ind, om de vil have mælk i kaffen - det er jo bare sådan almindelig høflighed. Men der er endnu ikke en eneste, der har sagt ja tak. Er det et særpræg for området, spørger Monica Isabella Djarnis, mens jeg ryster regnvejret udenfor af mig og træder ind i den imposante præstegård, der ligger et stenkast fra kirken.

Journalisten er den nye sognepræst svar skyldig, men tanken om at bede om en latte machiatto med sødmælksskum er gemt til næste gang, landets formentlig alleryngste præst skal en tur i spalterne.

Monica Isabella Djarnis tog den lige vej.

Fra skolebænken som gymnasieelev på det sydlige Sjælland til teologistudiet i København. Ellers bliver man ikke præst i en alder af 25 år.

Det er ikke, fordi hun var den store stræber, understreger hun.

Monica er bare en kvinde, der ved, hvad hun gerne vil - og så er der jo ingen grund til at gå og vente på guddommelig indgriben, når man selv kan gå i sving.

- Det er jo næsten helt fjollet, jeg er nået hertil. På teologi er folk ofte midt i 30'erne, før de starter på deres studie, og mange af de helt unge, der starter, falder simpelthen fra grundet det krævende studie. Man skal lære oldgræsk, latin og kirkehistorie, og det er bestemt ikke noget for alle. Vi startede 130 på min årgang, og vi var vel lige godt 20, da vi gik ud igen, forklarer Monica og tager en slurk af sin kop te - hun er nemlig slet ikke til kaffe, afslører hun.

- Jeg er ikke helt sikker på, om det er en god ide at afsløre det, for kan man have gode samtaler med folk uden at drikke kaffe? Jeg har tænkt mig at prøve, understreger hun.

Præstegerningen har længe været hendes drøm. Men et sogn på Lolland var ikke lige noget, Monica Isabella Djarnis havde tænkt over, før det en dag sprang hende i øjnene.

- Planen var vist, at jeg skulle finde noget på Sjælland. Jeg er ikke til storbyen, men boede i København på grund af studiet, men jeg regnede med at finde noget ikke alt for langt fra Rønnede, hvor jeg er vokset op. Men da jeg så opslaget med lige netop det her job, gav det bare mening for mig at søge det. Der var en virketrang i det, som jeg virkelig kunne spejle mig i. Der er så mange aktiviteter, som kirken enten har startet eller er en del af, og det er lige sådan et sted, jeg gerne ville være, forklarer Monica og tager en slurk af teen, der i mellemtiden er kølet af.

Selv om hendes alder ikke spiller nogen rolle, er det alligevel svært at komme udenom, at hun, så vidt hun selv ved, er landets yngste præst.

Det er selvsagt noget, der har fået et par kommentarer med, når hun har talt med folk i menigheden, men det er bestemt ikke noget, der har været Monica til ulempe.

- Enkelte har da i forbifarten sagt, at jeg var noget ung. Og nogle af konfirmanderne, jeg underviser, har spurgt, om jeg var praktikant. Men hele vejen rundt er jeg blevet taget virkelig godt imod, og det har været ret hektisk, siden jeg blev indsat 9. januar, fortæller Monica.

Planen er ikke, at hun skal videre lige med det første. Traditionen i sognet taler ikke for, at det er noget, man bare lige får overstået og smutter igen, og det er heller ikke Monicas vision.

Hun regner stærkt med, at de mange kvadratmeter på præstegården, der for nylig er blevet malet i mange nuancer blå på hendes foranledning, skal danne rammerne om hendes liv - både som præst og menneske i lokalsamfundet. For der er rigeligt at rive i.

- Jeg vil gerne styrke alle de ting, vi er gode til i forvejen, for vi har fat i den lange ende her. Kirken har noget for rigtig mange mennesker, og der er en masse gode ting, der allerede er etableret - det er, i hvert fald i første omgang, de ting, jeg gerne vil hjælpe med at drive videre. Vi skal være en kirke, hvor der er plads til alle, hvor alle tør komme ind fra gaden, selv om de ikke normalt dukker op.