Mercedes-chef roser dansker efter Formel 1-træning
Frederik Vesti nåede 26 omgange - flest af alle - da han fredag sad i George Russells Mercedes-racer. Foto: Hamad I Mohammed/Reuters
Frederik Vesti får roser af Mercedes-chef Toto Wolff efter en træning, hvor han satte 18. bedste tid.
Tiderne var ikke imponerende, men danske Frederik Vesti leverede fredag varen, da han kørte George Russells Mercedes-racer.
Det mener teamchef Toto Wolff.
Vesti kørte 18. bedste tid og flest omgange af alle i den første træning forud for Formel 1-grandprixet i Bahrain.
- Det var rigtigt godt. Det er så vigtigt for en ung kører at levere et solidt stykke arbejde frem for at jagte gode omgangstider.
- Vi kunne ikke være gladere for ham. Han er en super vigtig del af familien, siger Wolff til Viaplay.
Vesti nåede 26 omgange og skaffede på den måde information til holdet. I den anden Mercedes nåede Kimi Antonelli blot tre omgange på grund af problemer med bilen.
23-årige Vesti sad senest i en Formel 1-racer i en officiel Formel 1-løbsweekend tilbage i 2023, da han sad bag rattet under en træning i Mexico.
Efter sæsonen sidste år var han også i Mercedes-raceren, da Formel 1-holdene testede deres maskiner i Abu Dhabi.
Selv om det ikke lykkedes ham at komme ind i Formel 1 i denne sæson, er han fortsat ansat af Mercedes, hvor han er reserve.
Han bruger desuden rigtig meget tid på at sidde i en simulator i Mercedes' hovedkvarter i England, hvor den data, han genererer med løbssimulationer, bliver brugt undervejs i Formel 1-løbsweekenderne.
Når han ikke arbejder for Mercedes, kører han sportsvogn for Cadillac. Senere på året skal han køre Le Mans.
McLarens Lando Norris, der også fører an i stillingen efter tre grandprixer, var hurtigst til fredagens træning foran Alpines Pierre Gasly og Ferraris Lewis Hamilton.
Lørdag aften dansk tid er der kvalifikation, og søndag klokken 17 afvikles grandprixet i Bahrain.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst