Claus Jensen huserede på den danske landsholdsmidtbane i 00’erne – og to af kollegerne dengang var Stig Tøfting og Thomas Gravesen, der nu slår deres folder som tv-eksperter. Så da Folketidende spurgte dem, om der var noget, de gerne ville spørge Claus Jensen om, var de klar.
Første mand med spørgsmålene er Stig Tøfting.
- Haha, hvis Stig henviser til, at jeg tog en vinuddannelse, da jeg stoppede med at spille, så er det rigtigt. Vin er en kæmpe passion, men det var ikke en sommelieruddannelse, men en erhvervsorienteret uddannelse, som havde det samme udgangspunkt, bortset fra tjenerdelen. Læren om vin på diplomniveau – og siden har jeg så udbygget den. Ikke mindst gennem mesterlære og masser af prøvesmagninger, griner Claus Jensen.
Hvem ville du helst dele værelse med – mig eller Graver?
- Jamen, nu har jeg jo haft glæden – og det var det – at jeg boede sammen med Thomas, siden vi spillede på U21-landsholdet. Ja, faktisk i alle årene, indtil han trak stikket i 2006. Så Stig har jeg ikke haft glæde af at sove sammen med, så der må jeg sige, at jeg har været glad for min makker Thomas. Der var knald på, når der var knald på – og omvendt meget stille. Han kunne jo gå direkte og storsvedende fra en bordtenniskamp på to timer direkte over i sofaen og lægge sig til at sove.
Annonce
Har du tilgivet Graver for billedet med dilleren?
- Hahaha, jamen det er også alt for længe siden, at vi har talt om det billede (billedet af Thomas Gravesen, der svinger ’lille Graver’ over hovedet på en intetanende Claus Jensen, gik verden rundt). Den allersjoveste historie var, at vi blev omringet, da vi kom til Rumænien, uden at vi overhovedet vidste hvorfor.
- Og jeg tænkte: Okay, der er flere journalister, end der plejer at være.- Det var der en årsag til. En lang linse i buskadset i Vedbæk havde fanget en sjov sekvens. Det er sådan noget, der ikke skal ske, når man er på landsholdet, men det har vi grint rigtig meget af siden, og det var jo også en del af den jargon – og det fantastiske miljø, vi havde på landsholdet, siger Claus Jensen.
En lidt unik tid
Dermed er stafetten givet videre til netop Thomas Gravesen.
Var jeg skyld i, at du ikke fik flere landskampe?
- Nej! Ja, vi kæmpede vel lidt om de samme pladser, men Jon Dahl og Ebbe Sand var jo også med i ligningen, så nej – det skal han alligevel ikke have æren for. Tværtimod synes jeg, vi spillede godt sammen, når vi fik tid på banen sammen.
Fik du nok ud af dit store talent
- Jeg har været utrolig glad for det, jeg har opnået. Jeg startede med at spille fodbold hernede i Stubbekøbing og spillede i Premier League i syv år. Jeg har været med ved to slutrunder. Og så vil nogen sige: Uden skader, hvor kunne det så være endt henne? Altså, jeg tror ikke, at jeg er sådan en person, der ærgrer mig. Jeg elskede at spille fodbold – og det tror jeg måske i virkeligheden altid har været den største drivkraft for mig, og også den største drivkraft i det, som jeg laver i dag. Glæden ved at være en del af noget.
- Vi har også haft spillere her i NFC, som når de er 17 år, får en skade på det helt forkerte tidspunkt. Der er så meget, der skal gå op i en karriere.
Annonce
- Så hvis jeg skulle vælge, hvornår de skader kom ind – og det gjorde de jo og var en stor del af mine sidste år, desværre – så var det nok bedre, at de kom til sidst, end at de var kommet, da jeg var 18 år.
Hvordan husker du tilbage på vores fælles tid på landsholdet? -
- Jamen, som en lidt unik tid. Thomas og jeg var jo unge sammen, og vi fik jo lidt vores gennembrud sammen. Og så tog han jo lige pludselig væk i lang tid – og skulle lige ud og trække vejret.
- Vi render ikke hinanden på dørene på den måde længere. Men jeg synes, vi havde – og stadigvæk har – et fantastisk venskab. Det gør man jo, når man bor tæt sammen på den måde, og man er sammen under slutrunder, hvor trykket er stort. Der bruger man jo også hinanden i det daglige. Så tror jeg, at vi er gode til at være sammen – og vi elsker begge at lege. Så når der stod hvile på Morten Olsens skema, så var det ikke altid, at vi var helt med på den, griner Claus Jensen.
