Valtteri Bottas gør comeback hos Mercedes som reserve
I den netop overståede Formel 1-sæson kørte Valtteri Bottas for Sauber. Her endte finnen tredjesidst som nummer 22 uden et eneste VM-point fordelt over hele sæsonen. (Arkivfoto). Foto: Jakub Porzycki/Reuters
Fra 2017 til 2021 kørte Valtteri Bottas for Mercedes, og i 2025 gør han comeback på holdet som reservekører.
35-årige Valtteri Bottas gør i 2025 comeback hos Mercedes, når racerveteranen skal være reservekører i Formel 1.
Det oplyser Mercedes-holdet på sin hjemmeside.
Bottas' rolle på holdet bliver derfor at agere reserve for de faste Mercedes-kørere George Russell og nytilkomne Andrea Kimi Antonelli.
- Mit næste skridt bliver at vende tilbage til Mercedes-familien, og jeg kunne ikke være mere glad, siger Bottas til Mercedes' hjemmeside.
Finske Valtteri Bottas kørte for Mercedes fra 2017 til 2021, hvor han sammen med Lewis Hamilton udgjorde Mercedes-duoen i Formel 1.
I de fem sæsoner hos Mercedes vandt Bottas i alt ti grandprixsejre.
67 gange har finnen været på podiet i Formel 1 fordelt over hele karrieren.
I den netop overståede Formel 1-sæson kørte Valtteri Bottas for Sauber.
Her endte finnen tredjesidst som nummer 22 uden et eneste VM-point fordelt over sæsonen.
Året før endte han på 15.-pladsen.
Bottas er dog overbevist om, at han stadig har noget at tilbyde.
- Trods udfordringerne i de seneste par år ved jeg, at jeg har meget mere at give til Formel 1, siger Bottas.
Bottas fuldender det nye setup på Mercedes-holdet, der kommer til at se anderledes ud i 2025.
Siden 2013 har Lewis Hamilton kørt for Mercedes, men briten, der har flest løbssejre nogensinde, skifter til Ferrari fra årsskiftet.
Andrea Kimi Antonelli bliver derfor fast kører sammen med George Russell fra den kommende sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst