VM-klumme: Hvorfor fløjtede chileneren så velfornøjet, da han skrabede is i kulden efter mørkets frembrud?

Temperaturen sagde minus ni - og klokken var efterhånden næsten blevet halv tolv fredag aften.

Så skulle man jo ikke synes, at der var meget spas ved at stå med en isskraber i hånden på en næsten gabende tom parkeringsplads udenfor Boxen i Herning.

Og det var det så alligevel.

Ved siden af mig var en mand nemlig også i gang med at skrabe bilruderne fri for is. Han havde været klogere end mig og taget en kop dampende varm kaffe med sig ud i kulden.

Han småfløjtede. Det lød nu ikke særlig godt, for samtidig skulle han holde liv i sin smøg, men det var tydeligt, at han var ganske velfornøjet.

Måske var det kaffen? Måske var det smøgen, eller også havde han simpelt hen bare haft en dejlig dag?

De hvide bogstaver på ryggen af hans lange sorte jakke viste, at han var en del af Chiles VM-delegation.

Tidligere på aftenen havde chilenerne fået noget af en lektion et stenkast derfra, da det sydamerikanske hold var blevet tromlet af Rumænien. Chile var hurtigt bagud 15-3 og fik en snitter på 44-19, så rent sportsligt kan vi hurtigt blive enige om, at den kamp ikke havde nogen værdi overhovedet.

Det bekymrende ikke manden. Han fløjtede videre, men han havde af gode grunde ikke den store erfaring i at skrabe bilruder fri for is, så hvorfor egentlig ikke bare lige bruge to ekstra minutter ude i kulden på at få ham sendt godt afsted?

Jeg gik derover, og han blev mega glad for at få lidt assistance. Han tilbød mig endda en smøg, og så kom vi selvfølgelig til at tale håndbold. 

Og da han selv sagde "World Championship" (VM, red.) lyste han næsten mere op end forlygterne på den isede bil.

- Vi er så stolte. Vi kender godt vores plads, når vi spiller mod alle de gode hold, men det gør ikke noget ved oplevelsen for os. Det er kæmpestort at rejse så langt for at være med til et verdensmesterskab. Det er kæmpestort at være med, fortalte han.

Det kunne man også se på de chilenske kvinder, da de nogle timer forinden løb rundt inde på banen. Det var stort, når de scorede et mål. Det blev fejret efter alle kunstens regler, og det var særlig stort, da målvogteren Madeleine Noelia Cortez Fuenzalida midt i anden halvleg havde en fornem dobbeltredning.

Hvordan det skete, står nok lidt hen i det uvisse, men smilene var ikke til at tage fejl af - og så var det sådan set fuldstændig ligegyldigt, at Chile på det tidspunkt var bagud med et hav af mål.

Og det er jo netop det, et verdensmesterskab kan.

I de indledende puljekampe er der plads til Chile, der blot er med til VM-slutrunden for anden gang i historien, og andre nationer, hvor håndbold er en lille sportsgren. Senere hen i turneringen kan de store nationer så for alvor indtage scenen.

Jeg synes, det er fedt, at eksempelvis Chile får sig sådan en oplevelse. De nyder det og er fyldte med stolthed, selvom de selvfølgelig udmærket godt ved, at de også stiller op til store klø søndag aften mod Danmark og på tirsdag mod Serbien.

Den tid, den glæde.

Ude på den iskolde parkeringsplads handler det om at komme sikkert afsted. Vi får sagt godnat og ganske langsomt triller manden i retning mod udkørslen.

Temperaturen sagde stadig minus ni - og klokken var nu blevet godt og vel halv tolv.

VM-kommentar: På den måde er der ingen garanti for dansk succes - der er plads til mærkbare forbedringer