Renæssanceår i Loiredalen
Château de Chambord, der blev bestilt af Frans den Første og udtænkt af Leonardo da Vinci, er det mest majestætiske slot i Loire. 426 værelser med 4.500 kunstværker og en park på størrelse med det indre Paris. Foto: Privat
Privat
Ferietip fra Folketidendes rejseskribent.
Leonardo da Vinci døde samme år som den første sten blev lagt til kongeslottet Chambord. Begge dele fandt sted i Loiredalen i 1519, og regionen Centre-Val de Loire markerer 500-års jubilæet med et stort antal events, udstillinger, videnskabelige symposier samt regionale og europæiske temakurser, som giver nyt liv til renæssancens ånd.
Jubilæumsprogrammet er stadig under udvikling, men enkelte arrangementer er blevet offentliggjort, blandt andet udstillingen "Leonardo da Vinci, hans elever, Den sidste Nadver og Frans I" på Château du Clos Lucé i Amboise, som kong Frans den Første forærede da Vinci, og hvor mesteren tilbragte sine tre sidste leveår.
Kongen erhvervede de malerier, som da Vinci bragte med sig fra Italien til Frankrig, og de blev siden begyndelsen til Louvres storslåede da Vinci-samling, der - som måske bekendt - også omfatter Mona Lisa. Louvre benytter lejligheden til at arrangere en særudstilling fra 24. oktober til 24. februar næste år.
En anden anledning til at (gen)opleve Loiredalen et par timers kørsel syd for Paris er regionens tre udmærkelser på UNESCO's liste over verdensarv: katedralerne i Chartres og Bourges samt selve floddalen. Derudover byder området på seks kunst- og kulturbyer, 65 museer og talrige store slotte.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde