Astronaut om Andreas Mogensen-mission: Lærer at værdsætte Jorden mere

I 2025 skal astronauter igen sætte fod på Månen. Det er sket seks gange før, men seneste gang var for over 50 år siden - i 1972 - så det er på høje tid at vende tilbage.

For der er meget tilbage at opdage, siger den erfarne Nasa-astronaut Andrew Feustel i et interview med Ritzau.

- Vi har kun stået på Månen seks gange. Det var ikke nok. Vi lærte, at der er så meget, vi ikke ved. Og der er så mange måder, hvorpå vi kan bruge det at være på Månen, at vi er nødt til at tage tilbage. Vi er forpligtet til at tage tilbage.

- Der er så mange muligheder for os på Månen, og vi er bogstavelig talt kun begyndt at kradse i overfladen, siger han.

57-årige Andrew Feustel eller Drew, som der står på hans blå heldragt fra Nasa, sidder med stålfast blik, når han detaljerigt fortæller om Nasas planer og hans egne erfaringer fra rummissioner.

Bag sig har amerikaneren meget passende et månelandskab. Godt nok i miniatureudgave. For omgivelserne er DTU Space nord for København, hvor han er på besøg.

Første skridt er at etablere menneskelig tilstedeværelse på den grå klode på nattehimlen, fortæller han. Det sker efter planen med Nasas Artemis-program, som i 2025 skal lande et hold af astronauter på Månen.

- Vi skaber et system, der gør det muligt for os at vende tilbage til Månen med en frekvens, som kun afhænger af vores evne til at bygge raketter. Hvis det er vores eneste begrænsning, så vil vi få adgang til Månen hele tiden, siger han.

Det er der store perspektiver i. For så kan forskning for alvor tage fart.

Man kan for eksempel bore efter ressourcer, sætte et teleskop op, som kan kigge endnu længere ud i rummet, og teste teknologi, der potentielt kan sende mennesker til Mars.

- Det er 100 procent sikkert et skridt mod at komme til Mars, siger Andrew Feustel.

Foreløbig er der stadig langt til Mars, og vi kommer ikke dertil uden den private sektor, bemærker han.

Rumfartøjer fra rigmanden Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX bliver for eksempel allerede brugt til internationale rumrejser.

- Udviklingen af den private sektor og den fortsatte vækst er det, der gør det muligt for os at gøre de her store ting. Nationale budgetter rundtom i verden er ikke nok.

- Når vi arbejder sammen, kan vi opnå store ting, men vi kan ikke finansiere de aktiviteter med skatteydernes penge. Det kræver den private sektors penge og ønske om at opbygge industrier rundtom de aktiviteter. Vi afhænger af dem, siger han.

Når den danske astronaut, Andreas Mogensen, senere på sommeren vender tilbage til Den Internationale Rumstation (ISS), er det som pilot i en rumkapsel fra SpaceX.

Det er Mogensens første længerevarende mission i rummet, hvor han i et halvt år skal være på rumstationen og udføre forsøg.

Missionen skal han nok klare fint, vurderer Feustel, som har høje tanker om sin danske kollega fra Det Europæiske Rumagentur (ESA).

De har blandt andet været på en træningsmission sammen i 2012 i grotter på den italienske ø Sardinien.

- Han er meget sympatisk. Han er god til både at lede og følge. Det betyder, at han er god til at styre et hold, men også til at indgå i et hold.

- Han er meget rolig og meget intelligent. Det er med til at gøre ham til et godt besætningsmedlem, siger Feustel.

Han seneste mission var i 2018 og var meget lig den, som Andy, som han kalder Andreas Mogensen, snart skal afsted på.

- Set bort fra at man svæver, så er dag til dag-aktiviteterne meget ens. Vi vågner, spiser morgenmad, arbejder, holder frokostpause, får måske noget kaffe og fortsætter frem til aftensmad.

- Vores dage er fyldt med eksperimenter, forskning, vedligehold og personlig pleje som motion og hygiejne. Det gentager sig hver dag i 6-6,5 måned, indtil man kommer hjem.

Når man er der, savner man at være hjemme. Og når man er hjemme, savner man at være i rummet. Det er en konstant hovedpine, man som astronaut må leve med, forklarer han.

- Men man lærer at værdsætte Jorden mere, når man er i rummet i længere tid.

- På længere missioner bliver man glad for at komme hjem til dem, man elsker, og have fødderne på fast grund i stedet for at svæve rundt og se Jorden passere forbi.

/ritzau/