Britisk tronskifte giver republikanere håb om at afskaffe monarkiet

Den britiske kong Charles taler til parlamentet i London. Målinger har ifølge nyhedsbureauet Reuters vist, at han er mindre populær end sin mor. Foto: Uk Parliament/Roger Harris/Reuters

Republikanske stemmer har længe håbet, at dronning Elizabeths død er starten på enden af det britiske monarki. Også andre steder i Commonwealth debatteres det.

Offentliggjort Sidst opdateret

I løbet de 70 år, den britiske dronning Elizabeth II sad på tronen, har republikanske stemmer af og til meldt sig med deres mærkesag:

En afskaffelse af monarkiet.

Stemmerne har dog aldrig formået at trænge igennem dronningens popularitet. Men med hendes død samt den mindre populære kong Charles' indtog på tronen har republikanere længe troet på, at debatten kan genoplives.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den tid er kommet nu.

- Dronningen er for mange mennesker selve monarkiet. Efter hun dør, er fremtiden for institutionen i alvorlig fare, udtalte Graham Smith, leder af kampagnegruppen Republic, tidligere i år ifølge Reuters.

- Charles arver tronen, men han arver ikke ærbødigheden og respekten, som dronningen har, udtalte han.

Den royale britiske familie går bag dronning Elizabeths kiste i Edinburgh i Skotland 12. september. At dømme på de fremmødte menneskemængder, fejler opbakningen til kongehuset ingenting. Foto: Pool/Reuters

Meningsmålinger har tidligere vist, at langt de fleste briter støtter monarkiet, ligesom støtten til dronningen selv også var stor. Det har republikanske stemmer indtil nu accepteret. De stod ganske enkelt uden chance for at ændre systemet, mens hun var i live.

Men målinger har også vist, at støtten har været faldende - især blandt unge briter. Charles er samtidig mindre populær end sin mor.

Det er dog ikke kun i Storbritannien, at kong Charles skal bekymre sig om sin popularitet. Også i andre dele af Commonwealth, der består af i alt 15 lande, genopliver tronskiftet debatten om monarkiet.

Commonwealth består blandt andet af Canada, Australien, New Zealand og flere caribiske lande. Det er en gammel sammenslutning af lande, som mestendels har været en del af det britiske imperium. De har stadig den britiske monark som statsoverhoved.

I New Zealand har premierminister Jacinda Ardern udtalt, at hun forventer, at landet over tid bliver en republik.

- Det er en stor, væsentlig debat. Jeg synes ikke, det er en, der skal eller bør tages hurtigt, sagde hun mandag.

Også på den anden side af det Tasmanske Hav i Australien har dronningens dødsfald pustet til ilden og genoplivet debatten.

Her lyder det fra premierminister Anthony Albanese, som tidligere har været en aktiv stemme i debatten om at gøre Australien til en republik, at hans centrumvenstre-regering ikke vil arbejde for en folkeafstemning i denne regeringsperiode.

Australien fik tidligere på året sin første "viceminister for republikken", skriver Reuters.

Gaston Browne, der er premierminister i det caribiske land Antigua og Barbuda, sagde i weekenden, at han inden for de næste tre år vil udskrive en folkeafstemning om, hvorvidt landet skal være en republik.

/ritzau/

Her er den britiske regent stadig statsoverhoved

* Barbados sagde i 2021 farvel til dronning Elizabeth II som statsoverhoved.

* Her overgik østaten til at være en republik og udnævnte sin første præsident.

* I dag er der 15 stater under den britiske royale families domæne.

* Først og fremmest er det Storbritannien og alle dets territorier.

* Derudover er der i Caribien fortsat syv østater, der er tro mod dronningen: Antigua og Barbuda, Bahamas, Grenada, Jamaica, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne samt St. Kitts & Nevis.

* I Nord- og Mellemamerika ser Canada og Belize stadig mod Buckingham Palace.

* Og i stillehavsområdet har Australien, New Zealand, Papua Ny Guinea, Salomonøerne og Tuvalu også stadig den britiske regent som statsoverhoved.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu