En af Europas dybeste miner lagrer overskudsenergi til vindstille dage

I det lille lokalsamfund Pyhäjärvi i det nordlige Finland ligger en af de dybeste miner i Europa.

Den 1444 meter dybe mine Pyhäsalmi åbnede i 1962. Den var i mange år med sine store mængder zink og kobber omdrejningspunkt for industrien i området.

Men i takt med at lagrene af de eftertragtede ressourcer er blevet udtømt, er aktiviteten i minen 450 kilometer nord for hovedstaden, Helsinki, aftaget.

Siden august 2022 har den været ude af drift. Men nu får minen nyt liv.

Ikke som en klimabelastende industri som tidligere. Snarere det modsatte.

Minen skal bruges til at lagre energi fra vedvarende energikilder som sol og vind.

Det er det skotske selskab Gravitricity, som vil bruge minen som prototype til at fremvise en ny form for lagring af energi.

Der er stort potentiale i at kunne gemme overskydende vedvarende energi, så den ikke går til spilde, når det for eksempel blæser så meget, at der produceres mere energi, end der bruges.

Teknologien fungerer ved, at minen udstyres med et såkaldt tyngdekraft-batteri, som anvender overskydende energi til med kabler at hejse tunge lodder op ad de dybe skakter.

Når der så er perioder med lav energiproduktion, frigøres vægten, som på bare sekunder får en turbine til at generere strøm.

Gravitricity ser gode muligheder for at udbrede teknologien, som er "driftssikker og langtidsholdbar".

- Det er en potentiel fremtid for miner, der nærmer sig enden på deres levetid, siger Martin Wright, formand i selskabet, i en pressemeddelelse.

Energilagring er blevet et område, der investeres mere i, i takt med at grønnere energikilder vinder frem på bekostning af fossile brændsler.

Med fossile brændsler som kul og olie kan anvendelsen tilpasses efter behovet. De kan brændes af, når energien skal bruges.

Sådan fungerer det ikke med energikilder som sol og vind, der producerer energi afhængigt af vejret.

Derfor er det nødvendigt at finde måder, hvorpå man kan lagre energien, så den kan bruges, når vejret er overskyet og vindstille.

Energi lagres i forvejen på en række andre måder, men særligt i batterier.

Andre typer af batterier mister gradvist den gemte energi over længere perioder, men det er ikke tilfældet med tyngdekraft-batterierne. De aflades ikke, fordi lodderne allerede er hævet og bare venter på at falde.

Dermed kan de uden tab holde på energien i årevis, hvis det skulle være nødvendigt.

Et forskningsinstitut vurderede sidste år i en analyse, at tyngdekraft-batterier i forladte undergrundsminer potentielt set kan lagre energi nok til at klare, hvad der svarer til en hel dags strømforbrug globalt.

Minerne har allerede infrastrukturen til teknologien i form af installationer og store højdeforskelle, mens mange i forvejen desuden er koblet til elnettet.

Dermed vil det også være en relativt billig løsning, hedder det i analysen.

Der er størst potentiale i Kina, Indien, Rusland og USA, hvor der er mange og dybe miner.

Omdannelsen af de forladte miner kan give økonomiske fordele til samfund, som tidligere har været afhængige af minerne for den lokale økonomi.

Det er også tilfældet for projektet i det nordlige Finland.

Det ventes at skyde nyt liv ind i den lille minelandsby med 5000 indbyggere, som blev hårdt ramt af enden på traditionel minedrift i området.

Foreløbig er energilagring i miner dog en nicheteknologi.

Men med forladte og lukkede miner, som der menes at være millioner af globalt, kan teknologien udbredes, og de udtømte miner kan få nyt liv.

Jo dybere og bredere mineskakter desto bedre, for så kan lodderne være tungere og falde dybere og dermed gemme mere energi til de overskyede og vindstille dage.

/ritzau/