Europa-Parlamentets store koalition vil dæmme op for højredrejning

Hvis vælgerne søger en seismograf, der kan sige noget om, hvad vej EU politisk bevæger sig i, så kan de kigge på EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Forud for at der fredag er 100 dage til valget til Europa-Parlamentet, har von der Leyen været på en hastig politisk rejse.

Alene i februar har von der Leyen udskudt Ukraines adgang til optagelsesforhandlinger med EU. Og hun har opgivet kravet om 50 procent reduktion i landbrugets brug af pesticider.

Selv om hun kom til på et politisk program, som var centreret omkring ambitiøs grøn omstilling, så sætter hun nu hensynet til erhvervslivets og landbrugets konkurrenceevne før klima.

I lyset af krigen i Ukraine har hun desuden sat opbygningen af forsvarsindustrien som et centralt mål for en ny periode i spidsen for EU-Kommissionen.

EU-seismografen er i den grad slået ud til højre på den politiske skala. Og det er ikke tilfældigt, mener direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis.

- EU-parlamentsvalget er et slags nationalt midtvejsvalg, hvor mange vælgere protesterer. De mener ikke, at der er sket nok på migration og er måske utilfredse med kursen i forhold til klima og Ukraine, siger Lykke Friis.

For at imødekomme de vælgere er von der Leyen hastigt i gang med sende nye politiske signaler.

Men bagved ligger også et ønske om at holde højrefløjspartier som Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland og Marine Le Pens National Samling i Frankrig ude, mener DF's medlem af EU-Parlamentet, Anders Vistisen.

- Der kommer delvist et politisk skifte, fordi man bliver bange for vælgerne.

- Men man vil jo ikke inkludere for eksempel Rassemblement National (National Samling, red.) eller AfD i den politiske samtale, siger Anders Vistisen.

Han henviser til, at Ursula von der Leyen samtidig med de politiske meldinger, der skal appellere til frustrerede vælgere, også har fastslået, at hun ikke vil samarbejde med "Putins venner" på højrefløjen efter valget.

- Det minder om Danmark i 1990'erne eller Sveriges forsøg på at holde Sverigedemokraterna ude. Det er en taktik, der har været prøvet før og har slået fejl, siger Anders Vistisen.

EU-Parlamentet er i dag præget af en stor koalition hen over midten bestående af de borgerlige i EPP-gruppen, Socialdemokraterne i S&D-gruppen samt de liberale i Renew-gruppen.

De kan få støtte fra de grønne og venstrefløjen på klima- og miljøspørgsmål. Her er landbrugsprotesterne dog ved at sætte en skræk i livet på midterpartierne.

Når det gælder migration, er afstemningerne i EU-Parlamentet nu så tætte, at Anders Vistisen tror på øget indflydelse til højrefløjen på dette område efter valget. Men koalitionen vil formentlig grundlæggende bestå efter valget.

Meningsmålingerne tyder på, at de to største grupper - det borgerlige EPP samt Socialdemokraterne - vil få en mindre tilbagegang.

Til gengæld vil de liberale, de grønne og venstrefløjen gå mærkbart tilbage, mens partierne på højrefløjen til gengæld vil gå frem. Dermed vil højre side af salen i EU-Parlamentet få mere tyngde.

Det vil dog næppe blive nok til at bryde den store midterkoalition, mener Lykke Friis.

- Det mest sandsynlige er, at koalitionen fortsætter. Men den vil blive mere ustabil. Loyaliteten til grupperne er også mindre, end vi kender det fra partierne i Folketinget.

- På enkeltsager vil der pludselig kunne være dele af en gruppe, der springer over på den anden side. Der kan det blive rigtig interessant og få betragtelig betydning i konkrete sager, siger Lykke Friis.

Spørgsmålet er nu, om målingerne holder helt frem til valgdatoen, som i Danmark er søndag den 9. juni.

/ritzau/