Ofre har betalt jordskælvsskat i årevis og mangler hjælp fra Erdogan

De første 12 timer efter et jordskælv er afgørende for at hjælpe mennesker, der er indespærret, siger eksperter i den slags katastrofer.

Derefter klinger håbet af. Minut for minut.

Da grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien natten til mandag blev ramt af det kraftige skælv med en styrke på 7,8, gik der mange steder lang tid, før der kom hjælp, siger vidner.

Også i den sydøsttyrkiske millionby Gaziantep, der var tæt på epicentret.

Desperate overlevende var alene med håbløsheden og med ofre, der lå begravet i sammenstyrtede bygninger.

Den 23-årige Ebru Firat fortæller til AFP, at hendes kusine er begravet under murbrokker. For hvert minut svinder håbet om at få hende ud i live.

- Jeg har ikke flere tårer tilbage, sagde hun onsdag.

Hun fortæller, at pårørende, andre lokale og det lokale politi kæmpede for at redde folk i de første timer efter skælvet klokken 04.17.

Da de kritiske 12 timer var gået, var der stadig ikke kommet hjælp fra officiel side.

De lokale i kvarteret, hvor hun bor, fortæller, at de første officielle redningsfolk kom mandag aften. De arbejdede i et par timer og holdt så pause for natten.

- Tirsdag morgen var folk rasende. Politiet måtte gribe ind, fortæller den 61-årige Celal Deniz, hvis bror og nevøer fortsat var begravet under murbrokker onsdag.

I ruinerne i de ødelagte byer er der tiltagende kritik af myndighederne. Kerem Kinik, leder af hjælpeorganisationen Tyrkiets Røde Halvmåne, har ellers erklæret på tv, at "der er ikke nogen steder, vores redningsfolk ikke kan komme".

Det kan Celal Deniz ikke genkende.

- De ved ikke, hvad folk gennemgår, siger han.

- Hvad er der blevet af vore skatter, der er opkrævet siden 1999?

Det er en henvisning til en særlig jordskælvsskat, som Tyrkiet begyndte at opkræve efter et stort skælv i det nordvestlige Tyrkiet, som det år kostede 17.400 mennesker livet.

Særskatten skal bruges til at sikre, at bygninger er jordskælvssikre. Den skal også bruges til at opretholde en effektiv hjælpetjeneste, som hurtigt går i aktion ved et skælv.

Mandagens jordskælv ramte i et område, der har været relativt roligt i 200 år. Mange bygninger var ifølge eksperter ikke bygget så sikre, som de burde i områder med risiko for store skælv.

Og virkeligheden efter mandagens skælv viser, at det ikke ser godt ud med den officielle hjælp, som skattebetalingen skulle sikre.

Ifølge AFP er der siden 1999 opkrævet anslået 88 milliarder lira i særskat - omkring 32 milliarder kroner.

Reuters skriver, at op imod 13 millioner mennesker er berørt af katastrofen, og at det vil koste mange milliarder dollar at genopbygge de ødelagte byer.

Tyrkiets økonomi har det i forvejen skidt med en inflation på 58 procent.

Hvis antagelsen breder sig, at regeringen ikke gør tilstrækkeligt for at hjælpe, eller hvis der ikke er truffet tilstrækkeligt med forholdsregler, kan det ifølge analytikere ramme præsident Recep Tayyip Erdogan ved præsident- og parlamentsvalget den 14. maj.

Han har været premierminister eller præsident i 20 år, så han kan få svært ved at løbe fra sådan et ansvar.

Men analytikerne siger ifølge Reuters også, at Erdogan er dygtig til valgkamp. Han kan måske mobilisere sammenhold og national støtte i en krisetid.

Allerede kort efter skælvet erklærede han, at redningsfolk er mobiliseret og på vej til katastrofeområdet.

Ude i virkeligheden er de så bare ikke nået frem alle steder, men Erdogan viste handling.

Erdogans politiske modstandere har foreløbig ikke været fremme for at høste politiske gevinster på krisen. Mange mennesker kæmper fortsat for livet i murbrokkerne.

/ritzau/