OVERBLIK: Nato forventer fem store beslutninger på topmøde

Nato-landene vil formentlig være klar til at træffe fem store beslutninger på topmødet i Madrid om to uger.

Det forventer Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter et møde for Nato-landenes forsvarsministre i Bruxelles i denne uge.

Her er et overblik over de fem beslutninger:

* Styrket forsvarsprofil: Stoltenberg forventer, at Nato-landene vil enes om en "markant" styrkelse af afskrækkelsen og forsvaret over for Rusland. Nato har allerede oprettet otte kampgrupper i den østlige del af alliancen. De vil nu blive suppleret med blandt andet kampbrigader, der er afsat til at forsvare bestemte lande i den østlige del af alliancen. Brigaderne vil være i højt beredskab, men vil være opstillet i deres hjemlande som eksempelvis i Tyskland. I de kommende uger frem mod topmødet ventes flere lande at melde ud, at de afsætter styrker til opgaven.

* Fortsat hjælp til Ukraine og andre Nato-partnere: Nato har ifølge Stoltenberg ydet en "hidtil uset" hjælp til Ukraines forsvar mod Rusland. Det har Nato-landenes forsvarsministre i denne uge udtrykt opbakning til at fortsætte. Også Nato-partnere som eksempelvis Georgien og Bosnien vil kunne forvente støtte. Det ventes at blive bekræftet på topmødet i Madrid.

* Nyt strategisk koncept for Nato: Nato-landene skal efter planen blive enige om et nyt strategisk koncept på topmødet i Madrid. Det vil blandt andet klarlægge Natos syn på Rusland. Nato har tidligere forsøgt at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland. Men det anses for at være slut efter annekteringen af Krim og invasionen af Ukraine. Det strategiske koncept vil også for første gang forholde sig til Kina. I den forbindelse lægger Stoltenberg vægt på, at Natos partnere i Asien og Stillehavsområdet for første gang vil deltage i et Nato-topmøde. Det vil sige Australien, Japan, Korea og New Zealand.

* Byrdefordeling i Nato: Nato-landene skal også diskutere byrdefordelingen mellem landene. Her er der i Nato-hovedkvarteret et stort ønske om at få fordoblet det fælles Nato-budget, der er på omkring 18 milliarder kroner om året. Heraf kommer de 280 millioner kroner årligt fra Danmark. Det lyder umiddelbart af mange penge, men i Nato-hovedkvarteret argumenterer man for, at det kun svarer til 0,25 procent af Nato-landenes samlede forsvarsbudgetter. Ifølge Nato-kilder er de ekstra penge nødvendige for blandt andet at styrke Natos fælles kommandostruktur i forbindelse med styrkelsen af forsvarsprofilen.

* Sverige og Finlands medlemskab: Stoltenberg havde oprindeligt forventet, at de to nordiske lande på topmødet ville kunne tage det næste skridt mod medlemskab. Men Tyrkiet har rejst indvendinger, fordi man mener, at især Sverige farer for lempeligt over for Det Kurdiske Arbejderparti (PKK). PPK er både på EU's, USA's og Tyrkiets terrorliste. Stoltenberg vil ikke længere betegne topmødet som en deadline for, hvornår Sverige og Finland kan få grønt lys. Men man vil givetvis strække sig langt for at overbevise Tyrkiet på topmødet.

/ritzau/