Sanktionerne mod Rusland begynder stille at bide i befolkningen

Ingen kan sige, at Vestens sanktioner mod Rusland ikke har en virkning.

For det har de.

Det ses tydeligt i hovedstaden, Moskva, der inden Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar var fyldt med vestlige butikker.

Nu er mange af dem lukket.

På grund af sanktionerne har udenlandske kæder forladt Rusland. Det gælder blandt andet McDonald's, Starbucks, H&M og Zara.

Mismod synes at have holdt sit indtog blandt mange almindelige russere.

Natalia Klyueva begyndte at lede efter job i Moskva et par dage inden invasionen af Ukraine.

Så kom de vestlige handelssanktioner mod Rusland.

At 46-årige Klyueva har 20 års erfaring som sælger af kvalitetsvarer, har foreløbig ikke hjulpet hende i en virkelighed, hvor vestlige kvalitetsvarer har forladt landet.

- Der er ingen efterspørgsel. Jeg er forfærdet, siger hun til Financial Times.

Hun beskriver forretningslivet i Moskva som "fastfrosset", mens vestlige firmaer er "smeltet væk".

Den britiske avis skriver, at udenlandske mærkevarer normalt sidder på 40 procent af butiksarealet i de store butikscentre. Mellem 15 og 20 procent af disse butikker er nu lukket.

AFP har talt med den 35-årige mekaniker Ivan på et værksted i det sydlige Moskva. Han er også begyndt at blive bekymret.

Han mangler reservedele til udenlandske biler. De bliver sværere og sværere at finde, og prisen på reservedele er i de sidste tre måneder steget med 30 procent.

- Vores lager er ved at være tomt. På et tidspunkt har vi ikke mere tilbage, siger Ivan, der ikke vil give sit efternavn til udenlandske medier.

AFP er et fransk nyhedsbureau.

- Folk med udenlandske biler er bekymrede for, hvad de skal gøre, siger han.

Rusland har siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 udviklet sig, så det i dag er et land, der er mere afhængigt af import end før.

Det gælder både i produktionssektoren og for forbrugsvarer. Begge dele er blevet ramt.

Ifølge AFP har myndighederne lempet sikkerhedsreglerne for biler for at håndtere situationen.

Standarden for indholdet i udstødningsgas i en lokalt produceret bil blev lempet i maj. Der er heller ikke længere krav om airbags.

Præsident Vladimir Putin har været fast i kødet i sine reaktioner på de vestlige sanktioner.

Han har sagt, at Ruslands økonomi vil komme stærkere ud af sanktionerne. I stedet taler han om de problemer, som stigende energipriser skaber i Vesten.

Embedsmænd i Rusland siger, at skaden fra sanktionerne er midlertidig. Økonomien skrumper otte procent i år, men i 2024 er økonomien i vækst igen.

Rusland har en solid pengetank med valutareserver. Rusland eksporterer også fortsat olie og gas og bliver ved med at tjene penge.

Financial Times skriver, at en stor del af russerne er statsansatte.

For nylig blev der indført højere pension og minimumsløn, så de fleste russere har ikke haft dramatiske ændringer i tilværelsen.

Kreml har også hjulpet det private erhvervsliv med penge til at sende ansatte hjem med løn i stedet for at fyre dem.

Men statens penge kan ikke bruges til at importere nødvendige varer fra lande, der har indført sanktioner.

Hvordan det hele rammer nationaløkonomien, er meget usikkert. Myndighederne er holdt op med at offentliggøre nationale nøgletal.

Chris Weafer, der har konsulentfirmaet Macro-Advisory, og som i lang tid har fulgt russisk økonomi, siger, at det i marts og april overvejende var finanssektoren, der blev ramt af sanktionerne.

Det ændrer sig nu, siger han til AFP.

- I de næste måneder ser vi lønnedskæringer, siger han.

- Der kommer et fald i indtægten, og kombineret med inflation vil det ramme folks rådighedsbeløb meget voldsomt.

/ritzau/