Trods 50 års afstand til krigen dukker Vietnam-spøgelset endnu op i USA

De kom. De så. De tabte.

Den amerikanske involvering i Vietnamkrigen var alt andet end en succes for USA, som stadig i dag hjemsøges af det såkaldte Vietnam-spøgelse.

Tabte gjorde amerikanerne godt nok ikke officielt, da daværende præsident Richard Nixon for 50 år siden - 23. januar 1973 - meddelte, at en fredsaftale var på plads og ville blive underskrevet af alle de involverede parter og træde i kraft få dage senere.

Men aftalen, som de godt vidste ikke ville holde, blev indgået for at komme ud med skindet på næsen, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

Han er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og forfatter til en bog om Vietnamkrigen.

- Både præsident Richard Nixon og hans sikkerhedspolitiske rådgiver, Henry Kissinger, vidste udmærket godt, at fredsaftalen ikke ville holde. Et primært formål med fredsaftalen var at kunne sige, at det ikke direkte var et amerikansk nederlag.

- Det var et spørgsmål om at få et eller andet alibi for at redde en smule prestige. Det var et spørgsmål om at redde USA's troværdighed som supermagt, siger han.

Trods fredsaftalen fortsatte kamphandlingerne, men uden amerikanske soldater på slagmarken.

Styrker fra kommunistiske Nordvietnam vandt frem, og den sydvietnamesiske hær, som havde kæmpet side om side med amerikanerne, kollapsede til sidst, og kampene sluttede endeligt i 1975.

Ikke et pænt forløb for USA, hvor der undervejs var mange store protester imod krigen.

Derfor sidder krigen stadig i USA i dag, selv om flere præsidenter siden da har forsøgt at tage et endeligt opgør med Vietnam-spøgelset.

Siden krigen har mange amerikanere set nervøst til, når USA er gået ind i konflikter, af frygt for endnu en lang og blodig omgang.

Flere millioner vietnamesere blev dræbt eller såret i krigen, 58.000 amerikanske soldater mistede livet, og over 300.000 blev såret.

I USA ser man overvejende tilbage på krigen som en fejl, fortæller Niels Bjerre-Poulsen. En fejl, man ikke ønsker at gentage og derfor ofte har i baghovedet.

- Den herskende opfattelse er, at det var en fejl, at USA overhovedet endte med at have kamptropper i Vietnam.

- Man omskrev siden de strategiske manualer for, hvilke krige USA skal involvere sig i - og under hvilke omstændigheder, siger han.

Han tilføjer, at der opstod et "aldrig mere Vietnam"-slogan i kølvandet på krigen. Det fungerer som en advarselslampe, når USA overvejer at gå ind i en konflikt.

- Det har betydet, at man hver gang leder efter noget, der minder om Vietnam. Om det så er i Afghanistan eller andre steder, så er det de samme alarmklokker, der lyder: Er vi nu på vej ud i et nyt Vietnam?

Særligt årene efter Vietnamkrigen var præget af tilbageholdenhed fra USA, som dog alligevel senere har deltaget i konflikter, hvor der kunne drages paralleller til Vietnam.

For eksempel Irakkrigen i årene 2003-2011 og den 20 år lange indsats i Afghanistan, der sluttede i august 2021.

I de tilfælde har det - ligesom i Vietnam - blandt andet også handlet om at bygge nationer op med udgangspunkt i et amerikansk værdisæt.

Særligt USA's tilbagetrækning fra Afghanistan er blevet sammenlignet med Vietnam.

Lokale allierede, der prøvede at flygte, kaos i gaderne i Kabul, den afghanske hovedstad, og en ambassade evakueret i lynfart bragte mindelser om USA's exit fra krigen i Vietnam.

Vietnamkrigen ligger altså stadig i amerikanernes bevidsthed og dukker op i glimt, men der er opstået nye spøgelser i USA siden, som Niels Bjerre-Poulsen formulerer det.

- Man lærer altid af den seneste krig.

/ritzau/