Trumps immunitet skal afgøres i skelsættende højesteretssag

Torsdag begynder en opsigtsvækkende sag i USA's højesteret.

Spørgsmålet er, hvorvidt den tidligere præsident og nuværende republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, har immunitet over for retsforfølgelse.

De ni dommeres afgørelse kan potentielt have vidtrækkende konsekvenser for omfanget af USA's udøvende magt.

Selv om de fleste eksperter forventer, at Trump vil lide et juridisk nederlag, har han måske allerede vundet en politisk sejr.

For indtil Højesteret har taget stilling til ekspræsidentens immunitet, bliver afgørelserne i Trumps andre retssager forsinket.

Ifølge juridisk analytiker på mediet Kongressen.com Ruben Toft Sindahl handler sagen mere om timing end om det egentlige udfald.

- Det er et spørgsmål om, hvorvidt Trump formår at forsinke sagerne mod sig. Det vil afgøre, om sagen fra 6. januar kan nå at køre inden valget, siger han.

Højesteret skal afgøre, hvorvidt en præsident har immunitet overfor retsforfølgelse.

Det er sagen fra den 6. januar 2021, hvor Trump beskyldes for at opfordre sine tilhængere til at storme Kongressen, der har affødt spørgsmålet.

Trump mener selv, at han har juridisk immunitet i sagen, fordi han på det tidspunkt var præsident.

Foruden stormen på Kongressen har Trump en sag om hemmeligstemplede dokumenter, som han angiveligt tog med sig hjem.

Det er udfaldet af disse sager, som han ønsker at skubbe til efter valget den 5. november.

- Vinder Trump, kan han som chef for Justitsministeriet sige: "De sager bruger vi ikke mere tid på. Dem lukker vi bare", forklarer Ruben Toft Sindahl.

- Han vil principielt også kunne benåde sig selv. Men det er ikke hundrede procent tydeligt hvordan, og det kræver, at han bliver dømt.

Spørger man den juridiske analytiker, der gennem flere år har arbejdet som advokat i USA, er det en "utrolig sag" set med amerikanske briller.

- Der er nogle basale retsprincipper, man træder på, når man laver det argument, at man ikke kan retsforfølges, siger Ruben Toft Sindahl.

For ham er der ikke noget, der tyder på, at Trump får lov at være immun.

- Det står ikke i forfatningen eller andre steder.

- Og det går ligesom imod hele idéen om USA, at præsidenten ikke kan retsforfølges. Han er jo ikke en konge. Og det er netop sådan, at alle er lige for loven, siger den juridiske analytiker.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ekspræsident er immun mod retsforfølgelse, er uprøvet i amerikansk retspraksis.

Inden Trump har ingen tidligere leder i Det Hvide Hus været anklaget for en forbrydelse.

Det tætteste tilfælde er Richard Nixon som følge af Watergate-skandalen.

Men efter at Nixon trådte tilbage fra præsidentposten i 1974, valgte hans efterfølger, Gerald Ford, at benåde Nixon for enhver forbrydelse, han måtte have begået mod USA under sin præsidentperiode.

Derfor kom det aldrig til en retsforfølgelse.

Et centralt spørgsmål, der kommer til at stå, når retssagen begynder, er: Påvirker det vælgerne?

Intet tyder indtil videre på det.

- For 15 år siden havde sådanne retssager kunnet dræbe enhver kampagne, hvis man sagde, at man ikke kan retsforfølges, siger Ruben Toft Sindahl.

- Men det ser ud som om, at Trump lever på nogle lidt andre vilkår, påpeger han.

Dog ser Sindahl, at der kan være en lille åbning blandt de mere midtsøgende republikanske vælgere.

Traditionelt er Republikanerne lov og orden-vælgere, der godt kan lide, at der er styr på tingene.

- Der er nok nogle af dem, der synes, at det er for meget, at Trump ligefrem føler, at han er immun over for loven, siger Sindahl.

Ifølge AFP's kilder ventes der at falde afgørelse i sagen fra Højesteret ved udgangen af juni.

/ritzau/