Udslidte ukrainske soldater må slås videre eller tabe krigen

Det er et farligt job at fjerne miner. Det ved den ukrainske soldat Lubomyr, der netop er minerydder.

Han mistede et ben, da han i fjor trådte på en mine ved fronten, men nu er han tilbage igen og hjælper de ukrainske styrker i krigen mod Rusland.

Da minen sprængte under ham, efterlod den både mentale og fysiske skader. Men den ødelagde ikke hans beslutsomhed.

- En lille del af mig er væk. Man ser og tænker anderledes. Man er mere bange, siger den 31-årige soldat.

- Men vi må arbejde videre.

Siden slutningen af 2023 er de ukrainske styrker blevet tvunget baglæns af russerne. Ukraines hær mangler våbenforsyninger fra Vesten og friske soldater.

Gejsten og moralen hos soldaterne er under konstant pres.

En amerikansk militær hjælpepakke til Ukraine på 61 milliarder dollar, omkring 426 milliarder kroner, har i flere måneder siddet fast i politiske stridigheder i den amerikanske kongres.

Men nu ser det ud til, at den med lang tids forsinkelse kommer til afstemning lørdag aften amerikansk tid.

Og hvis den som ventet vedtages, kan det være en stor hjælp for ukrainerne.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sagt, at Ukraine taber krigen uden hjælpen.

Oleksandr Syrskyj, øverstkommanderende for de ukrainske styrker, erkendte forleden, at situationen på østfronten er "forværret betydeligt".

For at gøre noget ved manglen på soldater har Ukraines parlament ændret loven om mobilisering, så der kan indkaldes flere soldater til tjeneste.

Et forslag om at lade soldater, der har været i tjeneste i 36 måneder, træde af er pillet ud af loven.

Det har været et hårdt slag for mange soldater, der har været i krig i flere år.

Men andre soldater som Lubomyr er vendt tilbage i uniform efter at være blevet hårdt såret.

Han mener, at hvis Ukraine ikke holder stand nu, kan Rusland få endnu flere fordele på slagmarken.

- Hvis Rusland holder op med at skyde, er krigen slut. Hvis vi holder op, er vi færdige, siger Lubomyr, der af sikkerhedsgrunde ikke vil have sit efternavn frem.

På en af vejene, der fører mod fronten, har nyhedsbureauet AFP mødt en deling soldater. Kommandøren kalder sig Denis. Han fortæller, at han har været i trøjen i to år.

- Ferie? Hvilken ferie? Vi hviler herude. Flytter position, snakker med hinanden, vasker os og vender tilbage (til fronten red.), siger den 27-årige kommandør.

Han fortæller om trætte soldater, der mangler ammunition.

- For et år siden kunne vi affyre 200 granater på en nat. Nu afhænger det af situationen. Måske mellem 10 og 20.

Også Ruslands brug af de såkaldte glidebomber har ramt moralen.

Soldater, der forgæves forsøgte at holde russerne væk fra byen Avdijivka, som Rusland erobrede i februar, blev bombet med glidebomber.

Det er en bombe med et halvt ton sprængstof, der kan affyres fra et fly, der er så langt væk, at det ikke kan rammes af luftforsvaret.

- Forberedt eller ikke forberedt. Når en bombe på 400 eller 500 kilo rammer dig, er der ikke noget, der kan hjælpe, siger Denis.

Han siger, at Avdijivka nu er jævnet med jorden af russernes glidebomber.

/ritzau/AFP