Ukraine indstilles som kandidatland men har stadig lang vej til EU

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indstillede fredag Ukraine til at blive kandidatland i EU. Beslutningen skal dog træffes af EU-medlemslandene på et topmøde i Bruxelles i næste uge. Og det kommer med forventning om yderligere reformer i Ukraine. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

EU-Kommissionen indstiller Ukraine til at blive EU-kandidatland. Forslaget støttes af de store EU-lande samt Danmark. Men krigen gør vejen til Bruxelles lang.

Offentliggjort Sidst opdateret

EU-Kommissionen har fredag indstillet Ukraine til at blive kandidatland i EU. Det sker, selv om Mette Frederiksen (S) flere gange har understreget, at EU-medlemskab ikke er aktuelt. Dertil er landet ganske enkelt for langt fra at opfylde kriterierne, har det lydt fra den danske statsminister.

Læs mere om Ukraines vej til medlemskab af EU her:

* Hvad betyder EU-Kommissionens indstilling?

EU-Kommissionen indstiller Ukraine til at blive EU-kandidatland. Dermed sender man et klart signal om, at Ukraine er på vej til at kunne blive medlem af EU.

Det sker dog med forventning om, at Ukraine vil gennemføre yderligere reformer. Samtidig skal Ukraine leve op til de såkaldte københavns- og madridkriterier for at blive medlem af EU.

Selv om der dermed fortsat er lang vej, har udmeldingen stor betydning for Ukraine, der ifølge præsident Zelenskyj har behov for håb, mens krigen raser.

- Det er et skridt, som helt sikkert vil bringe vores sejr nærmere, skriver Zelenskyj på sociale medier.

* Hvem støtter indstillingen?

Allerede torsdag fastslog de tre store EU-lande Tyskland, Frankrig og Italien, at de ønsker at gøre Ukraine til kandidatland. Dermed kan Danmark reelt ikke bremse processen, mener Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- Det er klart nok, at når Frankrig og Tyskland melder ud, som de gør, kan jeg ikke forestille mig, at Danmark kommer til at række hånden op og sige, at det er en dårlig idé, sagde hun torsdag.

I timerne efter den tysk-franske melding begyndte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) da også at rette ind og bakke op om Ukraine som kandidatland.

Fredag sagde Mette Frederiksen på Folkemødet:

- Det vigtigste i virkeligheden for os er at give landene et europæisk perspektiv, samtidig med at vi holder fast i, at den dag, man går ind ad døren og bliver medlem, da skal man leve op til alle krav. Det er ligegyldigt, hvilket land der er tale om, sagde statsministeren.

* Hvem træffer den endelige beslutning?

EU's medlemslande skal træffe beslutningen. Det ventes at ske på et topmøde i Bruxelles torsdag og fredag i næste uge. Den danske regering vil inden da få mandat fra Folketinget til at sige ja til at gøre Ukraine til kandidatland.

Fredag meddelte Venstre, at man støtter indstillingen fra EU-Kommissionen, og dermed er der flertal.

De danske politikeres håb er, at udsigten til at blive medlem af EU vil knytte Ukraine endnu tættere til EU frem for Rusland, som har invaderet landet.

* Hvad skal der til, for at Ukraine bliver medlem?

Ukraine har ifølge EU gennemført 70 procent af de fælles love, rettigheder og forpligtelser, der kræves inden for EU. Men der mangler fortsat en række ting inden for retsstaten, antikorruption, grundlæggende rettigheder for mindretal og effektiv indsats mod oligarker.

På grund af krigen er Ukraines økonomi desuden sat markant tilbage, og det kan tage mange år at rette op på. Trods krigen får Ukraine dog ikke en smutvej ind i EU, fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

- Processen er komplet meritbaseret, sagde hun fredag.

/ritzau/

Her mangler Ukraine at gennemføre reformer

* Retstat: Ukraine har oprettet de institutioner, som er nødvendige, for at retsvæsenet kan fungere effektivt. Men man mangler blandt andet at udpege dommere til forfatningsdomstolen.

* Antikorruption: Ukraine har oprettet myndigheder, der skal bekæmpe korruption. Men man mangler blandt andet at udpege lederen for anklagerne i antikorruptionssager. Samt en direktør for bureauet, der skal undersøge korruptionssagerne.

* Oligarker: Ukraine har vedtaget en lov mod oligarker, men landet skal også fremviser konkrete resultater.

* Grundlæggende rettigheder: Ukraine mangler at indføre en lov, der vil beskytte mindretal.

Kilde: EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

/ritzau/

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu