Femern støvsuger brandfolk

MARIBO Endnu en dag på kontoret ... Samme kolleger ... Samme udfordringer ... Samme rutine.

Sådan har mange det på deres job, og derfor undrer det Dennis Kranker, der er leder af falckstationen i Maribo, at det er så vanskeligt at tiltrække flere deltids-brandmænd. Et behov, der er blevet særligt brug for lige for tiden, hvor mange pludselig arbejder på Femern i jobs, som de ikke kan forlade, når der kommer en udrykning.

Og han kan godt anbefale andre at søge jobbet i stedet:

- Pludselig sker der lidt mere i hverdagen, når man nogle dage i måneden bliver tilkaldt til en udrykning sammen med et helt andet netværk af mennesker, der laver nogle andre ting end dig selv til daglig.

- Selv om det handler om brand og ulykke, så er der jo masser af tid til at lære hinanden at kende, og det er jo halvdelen af fornøjelsen, siger han og fortæller, at en brandmand også oplever en lønstigning.

- De fleste vil vel synes, at det er en fordel at få en stigning i indtægten på cirka 1300 kroner om måneden i rådighedstillæg, siger han og fortæller, at man derudover får et tillæg på mindst cirka 400 kroner pr. udrykning. På brandstationen i Maribo er der typisk 2-300 udrykninger om året, som skal fordeles på stationens brandmænd.

Skal brænde for det

Alligevel erkender han, at det ikke skal være pengene, der driver interessen.

- Det følger jo med i jobbet, at man kan blive vækket klokken to om natten for at køre ud på en udrykning - og man skal også være på vagt i mange weekender. Derfor skal man have interessen dybt inde under huden - ellers holder det ikke, siger stationslederen, der dog forsikrer om, at mange af kollegerne er med til at fastholde interessen.

- Det er jo det, som man er sammen om, og man husker jo de udrykninger, som man har oplevet i fællesskab, siger han.

Alligevel vil han gerne advare mod den tro, at man flere gange om året kommer ud til store brande, hvor man skal have gang i røgdykkerudstyret og den store brandøkse.

- Kæmpebrande oplever vi kun et par gange om året, så man skal også være klar på at rydde olieaffald op efter ulykker og køre ud til en del blinde alarmer, siger han og oplyser, at man ved halvdelen af udkørslerne kun når op i den store rundkørsel, inden alarmen afblæses.

- Men det er en aftagende problematik, og mange tager det ikke så tungt, når de møder op forgæves. De får jo et afbræk i hverdagen og en snak med de andre. Det er også en del af jobbet.

Sådan bliver du deltidsbrandmand

- For at blive deltidsbrandmand skal man på uddannelse i 220 timer. Der er løn under uddannelsen.

- Din arbejdsgiver skal være indforstået med at undvære dig i de timer, som du er væk. I arbejdstimer får du kompensation for den tabte løn, mens du i fritiden får cirka 200 kroner i timen.

- Man skal tage mindst 17 weekendvagter om året for at være en del af holdet.

- Du skal kunne nå fra job og hjem til brandstationen på fem minutter. Kan du ikke nå dette, kan du i stedet blive frivillig brandmand uden løn. Så vil du typisk blive tilknyttet Lolland-Falsters Brandvæsen, der blot forlanger, at du er klar i løbet af 20 minutter.