Fængsel nægter at prøveløslade 30-årig trods krav fra dommer

Herstedvester fængsel i Albertslund afviser at prøveløslade mand, selv om Retten i Glostrup to gange har sagt, at det skal han. Nu har advokat politianmeldt fængslet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Advokat har anmeldt Herstedvester Fængsel til politiet for at have frihedsberøvet hans klient uden lovhjemmel.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Herstedvester Fængsel på den københavnske Vestegn sidder en 30-årig mand bag tremmer, selv om han to gange har fået en dommers ord for, at han burde være på fri fod.

Men fængselsmyndighederne stritter imod i en grad, så mandens advokat, Janus Malcolm Pedersen, har derfor anmeldt Herstedvester Fængsel til politiet for ulovlig frihedsberøvelse.

Den 30-årige mand blev i maj 2022 i Østre Landsret idømt to år og ni måneders fængsel for en voldtægt.

Som afsoner af en fængselsdom har man i udgangspunktet ret til at blive prøveløsladt, når to tredjedele af straffen er udstået. Som prøveløsladt er man på fri fod, men man er undergivet forskellige betingelser, som fastsættes af Kriminalforsorgen, som er den styrelse, der står for fængslerne.

Formålet med prøveløsladelse er, at en afsoner ikke i bedste Egon Olsen-stil bliver lukket ud i favnen på sin gamle og måske knap så hæderlige omgangskreds, men så at sige holdes i kort snor i håbet om, at det vil virke befordrende for en tilværelse på den rigtige side af loven.

Den 30-årige stod til at blive prøveløsladt 1. oktober i fjor. Men Kriminalforsorgen afslog. Man mente, at der var risiko for recidiv, altså at den 30-årige ville begå nye forbrydelser. Det fremgår af en kendelse fra Retten i Glostrup.

Uforstående over for Kriminalforsorgens argumenter indbragte den 30-årige afgørelsen for retten. Og i januar i år gav Retten i Glostrup ham medhold: Han burde være prøveløsladt.

Det var han så også blevet i mellemtiden. For lige før jul havde Kriminalforsorgen besluttet sig for, at løslade manden på betingelse af, at han ville deltage i behandling på sexologisk klinik.

Den 30-årige mødte troligt op til flere samtaler. Fra august 2023 til februar 2024 mødte han op 18 gange. en han gav udtryk for, at han anså sig selv som uskyldig dømt, og klinikken valgte derfor af egen drift at afbryde behandlingen.

Kriminalforsorgen besluttede derfor i marts, at den 30-årige skulle i fængsel igen. I forsorgens øjne havde manden nemlig ikke overholdt de vilkår, som var blevet fastsat i december, lød det i afgørelsen.

Retten i Glostrup havde godt nok i januar fastslået, at manden burde have været prøveløsladt i oktober. Men den afgørelse drejede sig om afslaget på prøveløsladelse, som blev givet i september, lød indvendingen fra Kriminalforsorgen.

Afgørelsen om genindsættelse handlede derimod om prøveløsladelsen givet i december, og dermed var der i Kriminalforsorgens optik styr på det formelle.

Men Retten i Glostrup var igen uenig. For atter gik den 30-årige til domstolene, og her blev Kriminalforsorgens afgørelse endnu en gang hældt ned ad brættet.

Den afgørelse blev truffet 21. maj. Men den 30-årige er stadig ikke løsladt. For nogle dage efter fik Janus Malcolm Pedersen besked fra Kriminalforsorgen om, at byrettens kendelsen var blevet kæret til Østre Landsret.

Og Kriminalforsorgen mener, at man på den baggrund kan beholde den 30-årige bag tremmer. På jurasprog kaldes det for "opsættende virkning".

Men ifølge retsplejeloven er det retten, som skal træffe den afgørelse. Og det skal senest ske, samtidig med afsigelsen af kendelsen.

Janus Malcolm Pedersen mener ikke, at Kriminalforsorgen kan komme på bagkant og bede om opsættende virkning, og derfor er den fortsatte frihedsberøvelse efter hans opfattelse en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om frihedsberøvelse.

Ifølge advokaten har anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi bedt Kriminalforsorgen om en udtalelse, og sagens videre forløb afventer denne.

Over for Ritzau afviser Kriminalforsorgen at udtale sig om den konkrete sag, men skriver i et svar fra kommunikationsafdelingen:

- Hvis man som afsoner, varetægtsarrestant eller pårørende er uenig i kriminalforsorgens afgørelser, er det muligt at indbringe klagen til rette instanser, herunder domstolene og Folketingets Ombudsmand.

/ritzau/