Lukkede bandemiljøer gør efterforskningen i drabssager svær

Når der sker drab i rocker- og bandeverdenen, bliver politiet typisk mødt af en mur af tavshed fra de hermetisk lukkede miljøer.

Og kigger man på de ti uopklarede drab i Københavns Politi mellem 2014 og 2023, kan langt de fleste på forskellig vis knyttes til rocker- og bandemiljøet.

Tavshedskulturen, der hersker i de lukkede miljøer, kan bære en væsentlig del af skylden for, hvorfor sagerne trods lang efterforskning stadig er uopklarede.

- Generelt set er der ikke altid den store hjælp at hente fra de involverede, når det handler om kriminalitet i rocker-/bandemiljøet - hvor flere af de uopklarede sager umiddelbart udspringer fra, siger vicepolitiinspektør Knud Hvass fra Københavns Politi i et skriftligt citat.

Af de ti drab kan i hvert fald syv knyttes til rocker- og bandemiljøet. Her var den dræbte enten selv medlem af en kriminel gruppering, eller også mener politiet, at gerningsmanden skal findes i en sådan.

De seneste år har der været op mod 50 drab per år, og de brutale drab i kriminelle miljøer tiltrækker sig ofte en del opmærksomhed. Alligevel udgør de et fåtal af det samlede antal drab.

I 2023 blev fire personer dræbt i sager, som politiet vurderede, havde en tilknytning til rocker- og bandemiljøet.

De fleste drab i Danmark sker i nære relationer, og misbrug spiller tit en rolle.

De sager kræver også en del efterforskning, men politifolkene er ikke umiddelbart så nervøse for, om de når i mål med en opklaring her. Det fortæller vicepolitiinspektør Torben Henriksen fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Han står i spidsen for en afdeling for kvalitetssikring af drabssager, der har overblik over uopklarede sager og giver politikredsene sparring om sagerne.

- De fleste almindelige retskafne mennesker har jo som udgangspunkt den holdning, at man ikke skal slippe afsted med at slå andre mennesker ihjel, uanset hvad man har for en konflikt, siger Torben Henriksen.

De ringer og siger, hvad de har set, hørt eller i øvrigt ved, som måske kan hjælpe.

I de kriminelle miljøer bliver politiet omvendt mødt af tavshed, og så bliver det svært at opspore en gerningsmand, hvor både motivet og forbindelsen mellem offer og gerningsmand kan være mudret.

Måske kender drabsmanden ikke offeret så godt, men slår ihjel på organisationens vegne på grund af eksempelvis uenigheder om narkomarkedet.

Andre gange kan motivet være noget, som de færreste andre ville slå ihjel over. Det kan være provokationer eller overtrædelser af æreskodekserne banderne imellem.

- Derfor er det sjældent, at politiet efterforskningsmæssigt får noget som helst forærende i de kredse, hvor der i traditionelle drab omvendt er rigtig mange mennesker, der gerne vil hjælpe politiet, siger Torben Henriksen.

Så skal det ifølge vicepolitiinspektøren gå ekstra stærkt med at indhente øvrige beviser for at spore sig ind på et motiv og en mulig drabsmand. Ofte lykkes det, og ingen af drabene i 2023 er uopklaret.

De seneste år har politiet fået et nyt redskab: slægtskabssøgning. Metoden har blandt andet ført til, at manden, der slog Hanne With ihjel i 1990, sidste år blev idømt 11 et halvt års fængsel.

Det nye redskab er godt og kan vise sig relevant i drabssager i rocker- og bandemiljøet, lyder det fra Københavns Politi. NSK vil ikke oplyse, om metoden er blevet brugt på uopklarede rocker- eller bandedrab.

- Det er den enkelte situation og det enkelte spor på stedet, der afgør, hvilke kriminaltekniske metoder der anvendes. Der er ingen forskel i forhold til det ene eller andet miljø, siger Torben Henriksen.

/ritzau/