Blå blink

Arkivfoto; Niclas Jessen

Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil

Cyklisten fløj henover bilen, men slap uskadt fra sammenstødet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdateret kl. 12.40 med nyt fra politiet:

En tysk mand slap nærmest mirakuløst uden fysiske skader, efter at han onsdag kort før klokken 11.50 stødte sammen med en bil i krydset ved Næsbanken og Gedser Landevej i Væggerløse.

Ifølge politiets vagtchef kom den tyske cyklist kørende på cykelstien på Gedser Landevej, mens bilisten kom fra Næsbanken og skulle svinge til højre mod Gedser.

Her overså bilisten, at cykelstien på stedet er dobbeltrettet og kom derfor for langt frem, hvilket resulterede i, at cyklisten kørte ind i bilen og derefter fløj henover den.

Men trods de dramatiske omstændigheder, så var der ifølge vagtchefen ingen, der kom til skade, og der skete kun ringe materiel skade. 

Der er nu ryddet op op stedet igen.