OVERBLIK: Beskidte milliarder blev sendt gennem Danske Bank
I forbindelse med skandalen om hvidvask gennem en filial i Estland har Danske Bank måttet betale i alt 15,3 milliarder kroner til amerikanske og danske myndigheder. Banken har uforbeholdent undskyldt "uacceptable fejl og forseelser". Fredag er der afsagt dom i en sag, der drejede sig om udnyttelse af filialen i Estland til hvidvask af enorme beløb. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Danmarks største bank tjente mere end en milliard kroner på fejl og regelbrud.
Fredag har Københavns Byret afsagt dom i en straffesag om hvidvask af enorme beløb. En kvinde og en mand er dømt for at have kanaliseret milliarder fra danskregistrerede selskaber gennem Danske Banks filial i Estland.
* Danske Bank overtog den estiske bank i 2007. Gennem årene blev flere advarsler om, at udenlandske kunder misbrugte banken til hvidvask, overhørt. Det viste bankens egen undersøgelse i 2018.
* Udenlandske kunder sendte, hvad der svarer til 1500 milliarder kroner, gennem filialen fra 2007 og frem til 2015.
* Undersøgelsen afslørede også overførsler fra en stribe danske kommanditselskaber (K/S).
* Politiet rejste sigtelse om hvidvask af i alt 30 milliarder kroner i den såkaldte K/S-sag i 2019. Mistanken blev rettet mod to chefer i et administrationsselskab i København samt deres stråmandsdirektør.
* Den ene af de tre, Camilla Christiansen, erkendte i juni 2022 sig skyldig i hvidvask af 29 milliarder. Hun blev idømt en tillægsstraf på fire år og en måned oveni de tre år og 11 måneder, hun i en tidligere sag var blevet idømt.
* Fredagens dom angår de to andre personer. Dels hendes forgænger som chef og dels stråmandsdirektøren.
* Danske Bank erkendte i december 2022 mangelfuld kontrol og brud på regler. Til amerikanske og danske myndigheder betalte banken i alt 15,3 milliarder kroner.
* I regningen indgår en dansk bødestraf på 3,5 milliarder kroner. I Københavns Byret accepterede banken desuden konfiskation af 1,2 milliarder kroner, som udgjorde bankens fortjeneste.
* I Estland verserer en straffesag om hvidvask mod flere ansatte fra filialen i Tallin.
Kilder: Retsdokumenter og diverse medier.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker