OVERBLIK: Flygtninge fra Ringsted dømt som spioner og terrorstøtter

Ingen i offentligheden vidste, at ASMLA spillede en central rolle den 28. september 2028, da politiet lukkede broer og afspærrede veje flere steder i landet. Senere viste det sig, at man frygtede et attentat rettet mod eksiliranere i Ringsted med arabisk mindretalsbaggrund. Denne dag var der dog tale om falsk alarm. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Baggrunden for sag om spionage og terrorstøtte udspringer af selvstændighedstrang i et tidligere Golf-emirat.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tre mænd fra bevægelsen ASMLA har anket en dom fra Østre Landsret hvor de blev dømt for at hjælpe saudiarabisk efterretningstjeneste med at virke i Danmark og for at støtte militante grupper i Iran.

Sagen har verseret i snart fem år, og er nu under behandling i Højesteret, som blandt andet skal tage stilling til den juridiske fortolkning af terrorismebegrebet.

* ASMLA er en forkortelse for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz. Den dømte Habib Yabor Kabi var med til at stifte bevægelsen i 1999.

* Bevægelsen kæmper for, at provinsen Khusistan i det vestlige Iran skal løsrives. Provinsens hovedby er Ahvaz - araberne kalder den Ahwaz med "w", når man omskriver navnet til det latinske alfabet.

* Khusistan har været en del af først Persien og senere Iran siden 1925, men området huser mange arabisktalende. Frem til 1925 var området et emirat kaldet Arabistan.

* Omtrent 90 procent af Irans olieressourcer er i Khusistan. Det var også her, at nabolandet Irak 22. september 1980, foretog den invasion, som skulle indlede otte års krig mellem Irak og Iran.

* De tre mænd kom til Danmark i 2006 og 2007. Siden 2008 har de været efterlyst af de iranske myndigheder.

* Fra en adresse i Ringsted har de drevet Ahwazna Fonden, som har sendt satellit-tv på vegne af ASMLA.

* Den 22. september 2018 blev en militærparade angrebet i Ahvaz. Mindst 25 blev ifølge internationale medier dræbt. Til stede ved paraden var højtstående medlemmer af Den Iranske Revolutionsgarde.

* Efter angrebet ytrede de tre tiltalte sig på både Twitter og via tv-stationen på en måde, som efter anklagemyndighedens opfattelse var at regne for en billigelse af et terrorangreb.

* Knap en uge efter angrebet i Ahvaz lukkede politiet broer og afspærrede veje over hele Danmark. Man frygtede, at iranske agenter var på vej til Danmark for at likvidere ASMLA-lederen.

* Senere blev en mand i Sverige anholdt for at deltage i netop sådan en planlægning. Han blev i byretten idømt syv års fængsel. Den dom er stadfæstet af Østre Landsret.

* De tre mænd blev sigtet for terrorbilligelse kort efter angrebet, altså i efteråret 2018. I den forbindelse fandt politiet en usb-nøgle hos ASMLA-lederen, som indeholdt en række oplysninger, som siden skulle danne grundlag for den langt større sag.

* I marts 2019 udstedte Radio- og tv-nævnet et påbud om, at Ahwazna Fonden skulle stoppe med at sende tv, idet man anså det som propagandavirksomhed.

* I februar 2020 blev de tre ASMLA-folk anholdt og sigtet for at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at arbejde i Danmark. De blev fængslet, og siden blev sigtelserne udvidet til også at omfatte støtte til og fremme af terrorgrupper.

* I byretten blev de tre idømt seks, syv og otte års fængsel. De ankede til Østre Landsret med krav om frifindelse.

* I marts 2024 idømte landsretten de tre tilsvarende straffe. Den yngste fik derudover frataget sit danske statsborgerskab. Dermed kunne også han - som de to andre - udvises ved dom.

* I November 2024 tog Højesteret hul på sagen. Den del, som handler om den saudiarabiske efterretningstjeneste, har mændene ikke anket. Det er skyldsmæssigt set kun spørgsmålet, som er relateret til fortolkningen terrorismebegrebet, der er anket.

* Højesteret skal derudover tage stilling til om straffene, udvisningerne og frakendelserne af den yngste mands statsborgerskab skal stå ved magt.

/ritzau/