OVERBLIK: Tidslinje over Danske Banks hvidvasksag

Danske Bank ventes onsdag eftermiddag at blive idømt en bøde på 3,5 milliarder kroner i Københavns Byret for hvidvask. Retten ventes derudover at konfiskere 1,249 milliarder kroner.

Banken har på forhånd indgået en aftale med Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet om vilkårene.

Her følger et overblik og en tidslinje over hvidvasksagen:

2006:

* Danske Bank køber finske Sampo Bank for 30 milliarder kroner. Med i handlen er den estiske afdeling, der senere bliver centrum for sagen.

2007:

* Danske Bank bliver advaret om mistænkelige kunder af det estiske finanstilsyn.

2012:

Det estiske finanstilsyn kontakter Finanstilsynet i Danmark med en række problemstillinger om kontrollen med hvidvask.

2013:

* En whistleblower sender en rapport til den daværende Danske Bank-direktør Robert Endersby. Han advares om store problemer med hvidvask i Estland.

* Samme år bliver Danske Banks daværende topchef, Thomas Borgen, advaret om høje overførsler i Estland af samarbejdsbanken JPMorgan og Lars Mørch, der på daværende tidspunkt har ansvar for den estiske afdeling.

2014:

* Danske Banks interne revision advarer om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.

2015:

* Deutsche Bank stopper sit samarbejde med Danske Bank i Estland og advarer om mistænkelige kunder. Samme år lukker Danske Bank-filialen i Estland for ikke-estiske kunder.

2017:

* Berlingske skriver i marts, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 ulovligt er ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker. I Danske Banks filial i Estland er indgået flere end 1500 transaktioner til en samlet værdi af 7 milliarder kroner.

* Omkring et halvt år senere - i september - sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.

2018:

* Lars Mørch, der er medlem af direktionen med ansvar for den estiske afdeling, stopper i april som en konsekvens af sagen. Måneden efter udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Bank og bankens ledelse.

* Danske Bank oplyser i juli, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på ikke-estiske kunder i Estland.

* I september fremlægger Danske Bank en ekstern undersøgelse. Den viser, at den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial udgjorde cirka 1500 milliarder kroner mellem 2007-2015. En stor del vurderes at være mistænkelig.

* Direktør Thomas Borgen stopper i oktober som følge af sagen. Danske Bank melder ud, at det amerikanske justitsministerium undersøger banken i relation til sagen i Estland.

* I november rejser anklagemyndigheden sigtelse mod banken.

* Bestyrelsesformand Ole Andersen stopper i december efter pres fra flere af Danske Banks store aktionærer. Samme måned bliver ti tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling tilbageholdt af estisk politi.

2019:

* Det estiske finanstilsyn giver i februar Danske Bank et påbud om at ophøre med sine bankaktiviteter i landet.

* Få måneder senere - i maj - bliver Thomas Borgen og en række andre tidligere ansatte i Danske Bank sigtet af Bagmandspolitiet.

2020:

* I juni er al nedlukning i Estland slut for Danske Bank, der er afregistreret i det estiske erhvervsregister.

2021:

* Anklagemyndigheden dropper i januar sigtelserne mod seks af dem, der oprindeligt blev sigtet i sagen. 29. april oplyser anklagemyndigheden, at sigtelserne mod de resterende tre ledende medarbejdere er frafaldet.

2022:

* Retten i Lyngby indleder i september en retssag, hvor en gruppe investorer kræver 2,4 milliarder kroner i erstatning fra Thomas Borgen. Sagen ender i november med en frifindelse. I december meddeler investorerne, at sagen bliver anket til landsretten.

* Danske Bank oplyser 13. december, at den har indgået aftale med amerikanske og danske myndigheder om at betale sammenlagt 15,3 milliarder kroner i bøde og konfiskation. Beløbet i den danske del af aftalen løber op i 4,75 milliarder kroner.

* 14. december berammer Københavns Byret et retsmøde samme dag til afgørelse af bødesagen.

Kilder: Danske Bank, advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, DR og Ritzau.

/ritzau/