Trods ekstra penge til domstolene har landsret stadig lang ventetid

Selv om domstolene har fået, hvad Justitsministeriet kalder for et "historisk løft", oplever mange borgere at måtte vente i lang tid på at få en sag afgjort i Østre Landsret.

- Det ser stadigvæk skidt ud. Vi får fortsat flere sager ind, end vi kan nå at behandle, siger landsrettens chef, præsident Carsten Kristian Vollmer, om situationen.

Som led i en styrkelse af domstolene besluttede et flertal på Christiansborg i november 2023 at give ekstra 2,3 milliarder kroner over fire år. Ventetiderne skulle afkortes, og især byretterne er blevet tilgodeset.

Men der er ingen smiley'er i Østre Landsret, når det gælder om at få nedbragt sagsbehandlingstiderne.

- Vi har ikke fået flere kalendertider end sidste år, oplyser præsidenten.

Sidste sommer var ventetiden i civile sager om økonomiske spørgsmål gennemsnitligt omkring 13 måneder, og det samme gjaldt de straffesager, der behandles med nævninger. Siden da er der ikke sket det store.

- Det er nogenlunde status quo, siger Carsten Kristian Vollmer.

Netop ventetiden er jævnligt et tema i sager om fortsat varetægtsfængsling af tiltalte personer. Kommer de til at sidde indespærret så længe før dom, at det kommer ud af proportioner?

I en kendelse om en mand, der er tiltalt for voldtægt på Sydfyn, har Højesteret i vinter fundet det nødvendigt at løfte pegefingeren. I afgørelsen mindes landsretten om, at "det påhviler retten at fremme enhver sag med den fornødne hurtighed".

Kort efter fremrykkede landsretten sagen. Præsident Carsten Kristian Vollmer vil ikke kommentere den konkrete sag eller dens forløb, men siger, at "den afspejler jo de overvejelser, vi i forvejen har".

En del af de sager, som landsretten har sat i kalenderen, bliver aldrig til noget.

- Vi oplever i et vist antal straffesager, at borgere dropper anken, når de nærmer sig målstregen. Og nogle møder simpelt hen ikke op, siger præsidenten.

I et forsøg bliver borgere derfor bedt om at bekræfte, at de mener anken af en dom fra byretten alvorligt, når dagen nærmer sig.

- Vi synes, det tegner positivt, siger præsidenten om de foreløbige erfaringer.

Desuden arbejder retten på under forberedelsen at få strammet sagerne op og få fokuseret de spørgsmål, dommerne skal tage stilling til. Dette kan spare tid, når parterne står overfor hinanden i retslokalet.

Men overordnet er disse og andre initiativer ikke trylleformularer, der for alvor kan banke ventetiden ned, mener Carsten Kristian Vollmer.

Han er netop blevet udpeget til at lede et strukturudvalg, som indirekte også har sagsbehandlingstider på dagsordenen.

- De er generelt for lange. Det er bekymrende, fordi det går ud over retssikkerheden, siger han.

- Der er behov for mere kalendertid, hvis ventetiden skal ned. Men der er ingen snuptagsløsninger. Og det er i sidste ende et retspolitisk spørgsmål, hvornår ventetiderne ved domstolene kan siges at være acceptable, siger han.

På tirsdag vil Domstolsstyrelsen offentliggøre sin rapport om 2024.

/ritzau/