Lolland

Et CO2-lager på Lolland vil kunne få Femern-forbindelsen til at revne, frygter en tysk borgergruppe. Visualisering: Femern A/S

Borgergruppe frygter: Det vil få Femern-tunnelen til at revne

CO2-lagring på Lolland kan få Femern-tunnelen til at revne, frygter tysk borgergruppe. Selskabet bag planerne om et CO2-lager forsikrer, at lageret ikke bliver til noget, hvis myndighederne vurderer, der er en sådan risiko.

Offentliggjort Sidst opdateret

Resumé

  • En tysk borgergruppe frygter, at CO2-lagring på Lolland kan få havbunden til at hæve sig og true Femern-tunnelen.
  • Carboncuts forsikrer, at de kun vil fortsætte med projektet, hvis undersøgelser viser, at det er sikkert. Virksomheden har ansat eksperter til at vurdere risikoen.

Tænk, hvis havbunden i Femern Bælt løfter sig. Så kan der opstå revner i Femern-tunnelen.

Den frygt har en nordtysk borgergruppe, som er imod CO2-lagring, og frygten udspringer af, at firmaet Carboncuts er ved at undersøge muligheden for at etablere et CO2-lager på Lolland.

Til det tyske medie SHZ siger talsmand Reinhard Knof fra Bürgerinitiative gegen CO2-Endlager:

- Trykket, der skabes ved indsprøjtning af CO2 og det fortrængte reservoirvand, kan udløse jordløft op til 100 kilometer væk.

Det frygter Borgergruppen vil ramme Femernforbindelsen, og gruppen henviser blandt andet til, at en række historiske bygninger i byen Stafen i det sydlige Tyskland slog revner, efter et geotermisk projekt - altså noget helt andet end et CO2-lager - slog læk og fik jorden til at hæve sig.

SHZ har fået en kommentar fra en talsmand for Slesvig-Holstens miljøminister, Tobias Goldschmidt fra De Grønne. Han siger:

- CO2-lagring i umiddelbar nærhed af betydelig infrastruktur kræver særlig omhu.

Og han tilføjer, at der ikke er nogen pålidelige data om, at der skulle være en risiko for, at havbunden løfter sig.

Misforståelse i artikel

Historien fra SHZ er blevet citeret af Jyskevestkysten, der dog har misforstået en ting. I Jyskevestkystens historie - som har overskriften "Danske planer om lagring af CO2 under havbunden udløser panik hos naboerne" - fremstår det nemlig som om, Carboncuts vil lagre CO2 under havbunden ude i Femern Bælt. Men det er der ingen planer om, fastslår kommunikationsmedarbejder Kenneth Prehn fra Carboncuts.

"Projekt Ruby"

Folketing har besluttet, at muligheden for at etablere CO2-lagre på land skal undersøges.

På Lolland har Carboncuts fået licens til at undersøge om det er muligt på en sikker og forsvarlig vis.

Den undersøgelse er i fuld gang, og projektet kaldes "Projekt Ruby" og drives og ejes af Carboncuts og det statsejede selskab Nordsøfonden.

Først når undersøgelserne er afsluttet, vil myndighederne tage stilling til, om der rent faktisk skal gives lov til at etablere lagret.

- Vi har ikke lavet nogen ansøgning om at lagre CO2 under havbunden, siger han og fortæller, at internationale konventioner faktisk også forbyder en sådan lagring under Femern Bælt og andre indre danske farvande.

Carboncuts har dog fået tilladelse til at lave en seismisk undersøgelse ude i Femern Bælt. Men det er netop med henblik på at sikre, at CO2-lagret inde på land ikke lækker ud i eller under havet.

- Når vi laver undersøgelsen ude i vandet, så er det netop for at sikre en afgrænsning mellem land og vand, siger han.

Det skal undersøges

Om borgergruppen har ret i, at et CO2-lager vil kunne få havbunden til at hæve sig, kan han ikke svare på.

- Det er jo blandt andet det, vi skal undersøge, siger han og nævner, at Carboncuts har ansat et helt hold af geologer og geofysikere.

- Vi skal undersøge, om det er muligt at etablere CO2-lager på land, herunder at de geologiske forhold er sådan, at der ikke findes forkastninger eller er risiko for reelle landhævninger. Og hvis ikke vi og myndighederne kan udelukke, at der kan ske sådan nogle ting, som den tyske borgergruppe nævner, så kommer vi ikke til at lave et CO2-lager, siger han.

Kenneth Prehn tilføjer, at Carboncuts dog arbejder ud fra en forventning om, at det er muligt at lave et sådant lager på betryggende vis:

- Man bruger jo ikke mange millioner kroner på at lave en sådan undersøgelse, hvis ikke det er fordi, man har en begrundet forventning om, at det kan lade sig gøre.

Retter artiklen

Hos Jydskevestkysten erkender man at have misforstået det med, om lagret skal være på land eller til havs. Efter at Folketidende har gjort opmærksom på det, er artiklen derfor blevet rettet.

Hos Femern A/S har man ikke nogen kommentarer til sagen.