Ole Sloth. Arkivfoto: Ingrid Riis
Tak - og godt valg
Over 200 mennesker fra Lolland-Falster har sagt ja til noget, de fleste af os høfligt takker nej til: at få billede, navn og meninger hængt op i lygtepælene og blive vendt og drejet i forsamlingshuse og kommentarfelter - og gå til eksamen ved kommunal- og regionsrådsvalget i dag.
Lad os lige starte dér: Tak! Uden kandidater, intet kryds. Uden kryds, intet lokalt demokrati.
Når naboen stiller op
Lolland stiller med 92 kandidater fordelt på 12 partier og lister, heraf tre lokallister. Guldborgsund topper med 125 kandidater på i alt 15 partier og lister - her er de fem lokale.
Det er ikke bare tal i en valgblog. Det er naboen, håndboldtræneren, sygeplejersken, den erhvervsdrivende, de nytilflyttede og hende, der altid stiller kritiske spørgsmål til generalforsamlingen. De har valgt at træde et skridt frem, mens resten af os behageligt kan blive siddende på bagerste række og mene alt muligt.
Her, der og alle vegne
Nogle af kandidaterne har været alle steder: til vælgermøder, på sociale medier, med foldere i postkassen og på gader og stræder med slogans på læben. Andre er - lad os være ærlige - gået frivilligt eller ufrivilligt under radaren. Nogle er ikke inviteret til én eneste debat, knap nok været en del af en pressemeddelelse.
For de kandidater er der noget befriende demokratisk over de goe’ gammeldaws valgplakater: Ansigt, navn, parti. Ikke noget fiksfakseri: Du stiller dig til rådighed, får dit kontrafej hængt op i en novemberstorm og overlader resten til vælgerne. Også det kræver mod.
En god valgkamp
Valgkampen har på Lolland-Falster været, som valgkampe er flest: Indimellem lidt fesen, når de samme talepapirer genbruges i endnu et forsamlingshus med halvbesk kaffe. Andre gange ophedet og med appetit, når det pludselig handler om skoler, plejehjem, kystsikring og solceller - og den næste store investering lige rundt om hjørnet.
Sådan skal en valgkamp også være. Demokratiet er ikke et powerpoint-show. Det er uenighed, kollisioner og kandidater, der tør mene noget - og blive modsagt.
Vi rykkede tættere sammen i valgbussen
Og skulle nogen have manglet en fælles referenceramme, fik vi hernede en bad guy serveret udefra: en vis hjertelæge fra Roskilde, som mener, at han kan undvære vores sygehus og lidt til. Den slags har en fin, men utilsigtet, bivirkning: Vi bliver mindet om, at det var skatteborgerne i Nakskov, der i sin tid var med til at betale for hans uddannelse.
Når andre taler ned til os, rykker vi lidt tættere sammen - og værdien af lokale kandidater bliver krystalklar.
Husk det andet kryds
Og regionen? Den er nem at glemme, men svær at undvære. 17 kandidater med tætte relationer til Lolland-Falster stiller op blandt de 420 navne på den mere end én meter lange stemmeseddel til Region Østdanmark. De tager vores hospitaler, psykiatri og sundhedsstruktur med ind i et rum, hvor der hurtigt kan blive langt til Sydhavsøerne.
Også det fortjener klapsalver - og et lokalt kryds.
Tak i dag - krav i morgen
I dag tager vi klaphatten af for alle jer (og på igen, når skotterne skal have klø i Glasgow). Og der vil blive jublet, sukket, brokket, analyseret og spekuleret i konstitueringer til langt ud på natten.
Men uanset hvad vi mener om de enkelte kandidaters stamina, troværdighed og talenter, så skylder vi dem respekt for at gå fuldtonet ind i demokratiets tjeneste.
I dag siger vi tak. Fra i morgen stiller vi krav. For sådan hænger det sammen: Først klapper vi ad modet til at stille sig i skudlinjen - bagefter holder vi de valgte op på, hvad de lovede, da deres ansigter hang i lygtepælene.
Godt valg til jer alle.
Uden kandidater, intet kryds. Uden kryds, intet lokalt demokrati.