Det skal du vide om påskens traditioner

Påsken står for døren, og ligesom julen er det en højtid, hvor religiøse, hedenske og historiske traditioner er vævet ind i hinanden - og nye er kommet til undervejs.

I Bibelen er påskefortællingen historien om Jesus, der blev pint, korsfæstet og begravet - og "på tredje dag opstanden fra de døde".

Men i mange børnefamilier er påsken i lige så høj grad forbundet med påskeæg, klippeklistrede kyllinger og hyggeligt samvær.

- Helt grundlæggende er påsken den ældste og vigtigste kristne fest, som fejrer opstandelsen samtidig med, at vi fejrer, at foråret vender tilbage, siger Ellen Aagaard Petersen, der er teolog og redaktør på Folkekirken.dk.

Derfor knytter nogle traditioner og symboler sig til religion, mens andre afspejler årstiden eller en blanding.

Det gælder eksempelvis påskeægget, som traditionelt har været et frugtbarhedstegn og en forårsmarkør, forklarer Anja Jørgensen, der er etnolog og museumsinspektør på Frilandsmuseet.

- Samtidig var æg en fin og kostbar spise. Tjenestefolk blev delvist aflønnet i æg, børnene sang og tiggede om æg, og påskedag spiste man ofte æggekage med flæsk, siger hun.

De malede påskeæg trækker tråde langt tilbage i tiden.

Det var eksempelvis udbredt at koge dem sammen med løgskaller, rødbeder eller mos og lav, så skallerne fik smukke mørke indfarvninger.

- Herefter kan man kratte fine mønstre frem med en kniv eller en nål, forklarer Anja Jørgensen.

I nogle familier var det også skik, at man gemte årets første æg og fik dem velsignet i kirken påskesøndag, tilføjer Ellen Aagaard Petersen.

Så idéen med at gemme æg er heller ikke ny.

- Herefter pyntede og malede folk deres æg, og der gik sikkert lidt sport i at møde op i kirken med den kurv, der havde de smukkeste æg, siger hun.

Påskelammet og påskekyllingerne har også traditionelt været forårsbebudere, fordi de netop ankommer til foråret.

I religiøs sammenhæng har påskelammet indgået i ritualer, hvor det blev symbolsk genstand for menneskehedens synder, hvorefter lammet blev ofret.

- Det er derfor, man har begrebet "syndebuk", fordi man lagde skylden over på lammet. Og Jesus omtales som "Guds lam", fordi han én gang for alle påtager sig menneskehedens synder, siger Ellen Aagaard Petersen.

Til gengæld er den folkelige tradition med at spise lammesteg til påske relativt ny.

Det var nemlig først i 1800-tallet, at danskerne fik komfur i hjemmet, forklarer Anja Jørgensen.

Og det kickstartede en bølge af "moderetter", som kunne laves i ovnrummet, eksempelvis småkager, formkager, flæskesteg og altså også lammesteg.

Før det var supperetten ni-kål en ret, som altid hørte påsken til, men som de færreste spiser i dag. Suppen blev kogt på grønkål, skvalderkål, og hvad man ellers kunne finde, og den var mere sund end delikat.

- Tilgengæld harmonerede suppens beskedne karakter fint med det asketiske og triste budskab omkring Skærtorsdag. Et par dage senere fik man så æggekage som symbol på, at man lagde det triste bag sig, siger Anja Jørgensen.

/ritzau fokus/