Energiekspert: Sådan optimerer jeg min egen bolig

Fiser varmen ud af din bolig, gør dine penge det samme.

Men har man kendskab til energimærkningen og byggeåret, kan man sætte en stopper for begge problemer.

Boliger opført før 1960 er typisk dårligere isoleret og har en lavere energimærkning end nybyggeri. Skalaen svinger fra A2020 i toppen til G i bunden.

Bygningskonstruktør og energivejleder Tue Patursson fra videncentret Bolius har selv stået for udfordringen, da han og familien overtog et ældre hus for halvandet år siden.

Efter at have fået målt isoleringen fik familien klarhed over, hvor varmen sivede ud. Første sted, familien fiksede, var vinduerne.

En termografisk gennemgang kan måle boligens varmeafgivning. Men vinduerne kan man nemt selv tjekke.

- Kan man trække et almindeligt stykke papir ud, efter at man har åbnet vinduet, sat stykket ind og lukket vinduet og sat eventuelle hasper på, tyder meget på, at det er gummilisterne, den er gal med, forklarer Tue Patursson.

For få hundrede kroner kan man fjerne dem og klistre nye på. Og det boner ud på varmeregningen. Ifølge Bolius slipper cirka en tredjedel af varmen ud gennem utætte vinduer.

På sigt kan man også udskifte sine termoruder til energiruder, som isolerer langt bedre.

Mens udskiftning af vinduer giver den største komfortmæssige her-og-nu-effekt i forhold til træk og kuldenedslag, er isolering af loft og hulmur det, der mærkes mest i pengepungen målt i besparelse versus udgifter.

- Hulmursisolering kræver dog professionel hjælp med en speciel maskine og kendskab til murens indvendige opbygning, pointerer Tue Patursson.

De næststørste varmesyndere i ældre huse er dårligt isolerede gulve.

Men det er en stor udgiftspost og ikke noget, man som handyman selv bør kaste sig ud i, for hele gulvkonstruktionen skal i princippet rives op.

- Vi lavede selv et totaløkonomisk kig og udregnede, hvornår besparelsen på energiregningen dækkede alle udgifterne forbundet med projektet.

- Så drop lappeløsningerne. Få lavet de gode og langtidsholdbare løsninger, når pengepungen er klar, råder Tue Patursson.

I ældre huse er der også en del varmetab fra loftet. Man kan i princippet selv lægge ekstra isolering derop. Bare man ved, hvad man laver.

For gør man det forkert, får man fugtproblemer og i værste tilfælde råd og skimmelsvamp.

Samme advarsel kommer fra Teknologisk Institut.

- Vi laver mange skadeudredninger, som skyldes lægfolks udførelse af energirenoveringer. Det kræver en bygnings- og fugtteknisk forståelse, siger bygningsfaglig leder Carsten Johansen.

Skal man endelig selv kaste sig ud i projektet, skal man søge den rette vejledning.

Og det er ikke i trælasten eller byggemarkedet, men hos ingeniører og arkitekter, mener Carsten Johansen.

- Når du energirenoverer, ændrer du på temperaturforholdene, som ændrer på fugtforholdene. Og så kan der opstå store - og dyre - problemer, advarer han.

/ritzau fokus/