Fødevareemballage kan påvirke dit køb

Billeder, tegninger og grafikker på emballagen antyder, hvad der er i produktet. Men selv om der er et billede af eksempelvis jordbær på produktet, indeholder det ikke nødvendigvis ægte jordbær. Det kan også være jordbær-aroma. Tjek derfor varens ingrediensliste, som skal derfor fortælle dig, hvor meget jordbær der for eksempel er i en yoghurt, anbefaler Forbrugerrådet Tænk. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Fødevareproducenter bruger bevidst emballagen til at signalere, at en fødevare eksempelvis er sund, eksklusiv eller bæredygtig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Når vi står foran hylderne i supermarkedet, bruger vi typisk ikke mere end to-tre sekunder på at danne os en mening om en vare.

Derfor betyder emballagen meget for, om en yoghurt eller en pakke pasta ryger ned i kurven eller ej.

Af samme årsag bruger producenterne rigtig meget krudt på at få emballagen til at signalere det helt rigtige, fortæller Dorte Wimmer, der arbejder med forbrugeradfærd ved Retail Institute Scandinavia.

- Man tænker måske, at en emballage bare er en emballage. Men der er ikke noget, der "bare" er en emballage, siger hun.

For eksempel bliver farver brugt meget bevidst til at sende bestemte signaler.

Grøn bliver typisk brugt til at signalere, at varen er økologisk og bæredygtig, mens gul typisk skal signalere, at varen er billig, forklarer Dorte Wimmer.

- Blå bliver til gengæld sjældent brugt på emballage til fødevarer, medmindre det er noget fra havet, fordi man sjældent forbinder blå med noget, der kan spises, siger hun.

Emballagens form og materiale betyder også meget for vores opfattelse af produktet og kan i nogle tilfælde få os til at tillægge varen større værdi, fortæller professor ved Copenhagen Business School Jesper Clement, som forsker i emballage.

- For eksempel kan man købe spaghetti i metaldåser fra lidt mere eksklusive mærker, og fordi spaghettien ligger i en dåse, er man pludselig villig til at betale meget mere for varen, end hvis den var pakket ind i plastik, siger han og fortsætter:

- Og vi ved fra test, at hvis et produkt er pakket ind på en måde, som vi synes godt om, så synes vi også, at produktet smager bedre.

Ifølge Dorte Wimmer er der kommet meget fokus på bæredygtighed inden for fødevareemballage, og plastik er blevet udskældt.

- Så lige nu bliver rigtig mange varer solgt i brune poser for at signalere bæredygtighed og økologi, fordi producenten dermed håber, at forbrugerne vil betale en højere pris for varen, siger hun.

Såkaldte vinduer i emballagen bruges også bevidst. Vinduer ser man for eksempel på slikposer, hvor en del af emballagen er gennemsigtig, så man kan se indholdet.

- På slikposer sidder vinduet næsten altid for neden, og det kan bruges til at signalere, at der er vægt i poserne, siger Dorte Wimmer.

Endelig kan grafikken også spille ind. For eksempel bliver billeder af frugt ofte brugt til at signalere friskhed, siger fødevarepolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen.

- Og hvis producenten vil have et produkt til at se sundt ud, sætter man måske et billede på af nogle slanke mennesker, der dyrker sport, siger hun.

Fakta: Lad ikke emballagen påvirke dit køb

- Sæt farten ned, når du handler. Så mindsker du risikoen for at blive fristet af varer i bestemte emballager.

- Lav en indkøbsliste, og følg den.

- Læs varedeklarationen, og brug din kritiske sans. Hvis der står "med blåbærsmag" på en saft, indeholder den ikke nødvendigvis ægte blåbær, men måske bare blåbær-aroma.

Kilder: Jesper Clement, Dorte Wimmer, Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/