Har du styr på traditionerne? Derfor fejrer vi pinse

Du ved sikkert, at pinsen hvert år er lig med en fridag om mandagen, og at den i år falder den 24. maj. Men kan du egentlig forklare dine børn, hvorfor vi holder fri?

Hvis du må melde pas, er det ikke helt underligt. For mens jul og påske er forbundet med traditioner og familiesammenkomster, så er pinsen overladt til mere fri fortolkning.

- Folk kender pinsen og sætter pris på den, men det er de færreste, der forbinder den med noget kirkeligt, lyder det fra Mette Boritz, der er museumsinspektør hos Nationalmuseet.

- I stedet er det forårsfejringen, der har båret traditionerne. Man skal ud i det grønne, til pinsefrokost og på skovtur. Nogle vil også forbinde højtiden med pinsekarneval, fortsætter hun.

Pinsen er en kristen højtid, der altid falder 50 dage efter påske og udgør et led i en længere historie.

Det begynder ved jul, hvor vi markerer Jesus fødsel. Til påske dør og opstår han, mens han ved Kristi himmelfart farer til himmels. Og så er der pinsen, hvor vi altså fejrer, at Gud sendte sin Helligånd til jorden.

- Hvis man har svært ved at forklare, hvad pinsen handler om, kan det skyldes dens luftige karakter. Jul og påske har genkendelige fortællinger, mens pinsens fortælling om Helligåndens komme til jord er knap så konkret, siger Hanne Uhre Hansen, der er teolog og religionspædagogisk konsulent i Fyens Stift.

- For mange er der ikke de samme stærke, folkelige traditioner omkring mad, familie og ritualer i pinsen, som der er ved jul og påske, selv om højtiden er lige så stor og betydningsfuld teologisk set, fortsætter hun.

Pinsen bliver også kaldt for kirkens fødselsdag, fordi de disciple, der modtog Guds ånd, da den steg ned til jorden, straks begyndte at prædike om Gud på en måde, så alle hørte det som deres eget modersmål - uanset hvilket sprog de talte.

Dermed skabte Helligånden forståelse og fællesskaber, som til sidst blev til kirken, som vi kender den i dag, forklarer Hanne Uhre Hansen.

En flere hundrede år gammel tradition, der hører pinsen til, er den, hvor man står tidligt op eller går sent i seng for at se pinsesolen danse.

Og så er der traditionen med pinsefrokosten, som mange også stadig afholder og endda måske supplerer med en pinsefisk.

Har du ikke hørt om pinsefisken, kan det skyldes, at det er en nyere madtradition fra 1999, som den daværende biskop Jan Lindhardt stod i spidsen for, da han mente, der manglede en spise, som koblede sig på højtiden.

- Engang tændte man også pinseblus for at fejre pinsen, ligesom man tænder bål til Sankt Hans. Men det gør man ikke mere, fortæller Mette Boritz.

Pinsen løber altid over to dage, hvor 2. pinsedag - ligesom med 2. påskedag - er tiltænkt således, at den skal bruges til at reflektere over pinsens betydning.

/ritzau fokus/