Interessen stiger: Overvej passiv investering

Passiv investering betyder enten, at man køber sig ind i en investeringsforening eller en ETF. I begge tilfælde køber man sig ind i et fællesskab, som har investeret i en lang række enkeltaktier. Det betyder, at du kommer til at eje en lille andel af alle aktierne i en bred portefølje. På den måde spreder du også din risiko - og undgår at lægge alle æg i én kurv. (Genrefoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Hidtil har aktiv investering været der, hvor flest danskere placerede deres penge. Men passiv investering vinder frem på grund af de lave omkostninger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere danskere vender ryggen til aktive investeringsprodukter, hvor eksempelvis banken køber og handler på dine vegne - i forsøget på at slå markedet.

I stedet vinder passive investeringsprodukter frem.

- Folk er blevet mere beviste om, at de aktive investeringsprodukter koster mere - men uden altid at give højere afkast, siger investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er tidligere chefanalytiker hos Morningstar.

Flere banker har endda fået påbud fra Finanstilsynet for bevidst at sælge kunderne et aktivt investeringsprodukt vel vidende, at kunden ville tabe på det.

Jo flere mellemled, der skal have løn for at handle og sælge, jo mere spises normalt af kundens overskud.

- Derfor er passiv investering generelt billigere. Og hvad der er penge sparet, er penge tjent, forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Dansk Aktionærforening offentliggør løbende undersøgelser, som sammenligner afkastet mellem de aktive og passivt forvaltede fonde.

- De seneste to år har billedet været klart: de passive fonde vinder. Det betyder, at man både kan spare omkostninger og se ind i et bedre afkast, forklarer Mikael Bak, der er direktør for Dansk Aktionærforening.

Overordnet har du to muligheder: en dansk investeringsfond eller en udenlandsk ETF, som er en børshandlet investeringsfond.

Der kan være nogle skattemæssige fordele ved at investere sine frie midler gennem en dansk investeringsforening.

- Ulempen vil til gengæld være, at de typisk har højere omkostninger, forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Her kommer de udenlandske ETF'er ind i billedet.

De lagerbeskattes og kræver derfor lidt mere benarbejde. Men når du først er inde i reglerne, er de lavere omkostninger en klar fordel.

- Der har været stor konkurrence, og det betyder, at omkostningerne på udenlandske ETF'er er banket i bund, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Overvej, hvad du vil placere pengene i.

Både investeringsfonde og ETF'er er typisk specialiseret i et område. Det kan være alt fra klimavenlige investeringer til globale aktier, emerging markets eller asiatiske nichevirksomheder.

- Det er altid hensigtsmæssigt, at man spreder sin risiko på tværs af geografi, sektorer og specialområder. Det gælder også, selv om man investerer gennem en forening eller en ETF, understreger Mikael Bak.

I den forbindelse skal du også afklare din risikoprofil.

Fondene kan nemlig både have penge i aktier, statsobligationer og virksomhedsobligationer eller en blanding, forklarer Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Når feltet er snævret ind, og du har udvalgt to-tre mulige kandidater, så research på dem.

Der kan sagtens være prisforskelle i omkostninger mellem den ene og den anden ETF.

- Så undersøg, hvad produktet koster, består af, og hvilket afkast de har leveret over tid, råder Mikael Bak.

/ritzau fokus/