Klimakompensation er en jungle: Sådan finder du vej

Sommeren er over os, og det er for mange danskere lig med sydlige himmelstrøg og kridhvide sandstrande.

Men turen sydpå koster dyrt på både CO2-kontoen og måske også på den dårlige samvittighed. Derfor tilbyder mange virksomheder kompensation for flyveturens CO2-udslip.

Du kan for eksempel kaste penge efter projekter, som planter træer eller bygger solcelleanlæg i fattige ulande.

Klimakompensation er dog lidt af en jungle at finde rundt i, fordi markedet er ureguleret.

Men først og fremmest skal du gå uden om flyselskabernes egne kompensationsordninger, mener Henrik Gudmundsson, som er seniorkonsulent hos den grønne tænketank Concito.

De har nemlig to problemer.

- For det første kompenserer flyselskaberne typisk kun for CO2-udledning, men der udsendes også mange andre drivhusgasser fra en flymotor, særligt når man flyver højt og langt, forklarer han.

For det andet er det svært at gennemskue de projekter, man støtter gennem flyselskaberne.

- Det er svært at gennemskue dokumentationen for, om projektet faktisk betyder noget, forklarer Henrik Gudmundsson.

For nylig kom det for eksempel frem, at flyselskabet Norwegian ikke har plantet mange af de titusindvis af træer, som de ellers lovede i en stor international klimakampagne i 2017.

Henrik Gudmundsson råder i stedet til at gå efter uafhængige organisationers projekter.

- Hvis de er stemplet af organisationerne Gold Standard eller Verified Carbon Standard, er der god chance for, at de er værd at støtte, siger han.

Henrik Gudmundsson peger på organisationer som Atmosfair, Carbonfund, MyClimate og Less, som er stemplet som troværdige.

Når du vælger projekt, råder Kåre Press-Kristensen, som er seniorrådgiver ved miljøorganisationen Det Økologiske Råd, til at kigge på de lidt dyrere af slagsen.

- De billigste tager kun lige præcis højde for CO2, men ikke for jetstriber, som også forurener, fortæller han.

Samtidig er et springende punkt, om projektet ville køre, uanset om pengene blev sendt eller ej.

- Hvis man rejser skov i fattige ulande, som ikke har egne forpligtigelser til at reducere CO2-udslippet, og som ikke selv ville have rejst skov, så er det noget, der batter, siger han.

Men det vigtigste, understreger både Kåre Press-Kristensen og Henrik Gudmundsson, når man køber klimakompensation, er, at projektet er af høj kvalitet og certificeret.

De understreger dog begge, at klimakompensation er den sidste udvej. Du bør først og fremmest overveje dit behov for overhovedet at rejse med fly.

/ritzau fokus/