Træf bedre beslutninger med fire typer af nudging

At stille løbeskoene frem foran døren kan være en fysisk påmindelse om at løbe en tur. Men måske er det, der giver dig sparket ud af døren, at du tænker på, at du gerne vil løbe for at være sund nok til at lege med dine børnebørn. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sørg for, at de gode valg altid er inden for rækkevidde med selv-nudging. Et finsk studie har set nærmere på fire typer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Du støder på nudging dagligt.

Det kan være supermarkedets markeringer på gulvet, der viser, hvor meget afstand du skal holde til den foran i køen - eller den lille flue, der skal gøre det sjovere at sende urinen direkte ned i pissoiret.

Men du kan også selv bruge små trick til at skrue på dine rutiner i hverdagen.

I et nyt studie har forskere fra University of Helsinki og Max Plank Institute set nærmere på, hvordan du kan puffe dig selv i retning af mere langtidsholdbare valg - frem for det, der frister lige her og nu.

I studiet, der er publiceret i tidsskriftet Behavioural Public Policy, har de fokuseret på fire typer af selv-nudging.

- Hvis man selv-nudger, så udsætter man sig for en påvirkning, der producerer en ændring i ens adfærd, siger ph.d. og adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen, som er direktør i iNudgeyou.

1) Påmindelser og rekvisitter

Den første metode handler om synlighed. Du skal simpelthen have klasket en påmindelse i ansigtet.

Forskerne bruger som eksempel, at hvis du gerne vil integrere en rutine, hvor du altid får kigget ordentligt efter cyklister, før du åbner din bildør, kan du sætte en seddel på dørhåndtaget, som minder dig om at åbne med hånden længst væk. Dermed ser du naturligt også tilbage over skulderen.

2) Perspektivering

I stedet for at tænke på eksempelvis motion som et valg mellem at løbe eller ej, så kan du også bruge redskabet perspektivering og dreje det til en mental beslutning mellem et godt helbred eller sygdom i alderdommen.

Her er der stor forskel på, hvilket mentalt billede der kan være en hjælp for dig.

- For folk, der vil stoppe med at ryge, kan det være tanken om, hvorvidt de vil se deresbørnebørn vokse op, siger Pelle Guldborg Hansen.

- For yngre mennesker, der nærmest ikke kan forestille sig et liv efter de 30 år, så er det mere effektivt at gøre det til et valg mellem, om de vil have rynker eller ej, siger han.

3) Tilgængelighed

Gør det valg, du gerne vil træffe, til det nemme valg. Og gør den adfærd, du gerne vil begrænse, mere besværlig.

Det kan være, at du ikke har søde sager i skabene. Eller at du slår notifikationer fra på dine apps, hvis du gerne vil skære skærmtiden ned.

4) Socialt pres og selvforpligtelse

En måde at nudge dig selv kan også være at sige højt eksempelvis til kollegerne, at nu går du på slankekur.

Om det er den mest effektive strategi for dig, handler dog meget om en personlig faktor, som hvor social du er.

- Hvis du siger højt, at du vil løbe en tur på onsdag, så kan du sagtens lade være, hvis du egentlig er ligeglad med, hvad de andre tænker. Men hvis du går meget på i det, så vil du nudge dig selv kraftigt med den offentlige forpligtelse, fortæller Pelle Guldborg Hansen

/ritzau fokus/