Den digitale kommune

Et er drømme - noget andet er virkeligheden. Alle kommuner drømmer gennem digitale tiltag om at blive så effektive og rationelle som muligt for at holde omkostningerne nede. Så langt så godt, og der er ingen grund til at spilde skattekronerne unødigt. Men når virkeligheden rammer drømmene, viser der sig ofte meget store udfordringer med at skabe de ønskede forandringer.

Guldborgsund kommune vil gerne være en “digital” kommune, og arbejder målrettet på at finde digitale løsninger, der kan gøre dyre løsninger billigere. Et område, hvor Guldborgsund i dag bruger flere ressourcer end de fleste andre kommuner, er på Borgerservice-kontorerne.

Sammenlignet med andre kommuner ligger Guldborgsund i top hvad angår åbningstider på Borgerservice kontorerne. Kommunens seks kontorer har tilsammen åbent i 158 timer om ugen, mens der i Lolland kommune kun er åbent i 80 timer om ugen på borgerservicekontorerne. I en stor kommune som Horsens er der kun åbent på Borgerservice i 50 timer om ugen.

Det er en god og flot service, der ydes overfor borgerne i Guldborgsund kommune - og det er især kommunens ældre, der er glade for den personlige betjening. Men på trods af det store tidsforbrug er det ikke nødvendigvis det mest effektive. Mange af de opgaver, der løses i borgerservice, kan også løses via digitale selvbetjeningsløsninger til en langt lavere pris.

Digitaliseringen af Guldborgsund kommunes borgerkontakt var torsdag aften på byrådets dagsorden i forbindelse med, at politikerne skulle vedtage en ny såkaldt “kanalstrategi”. Bag dette begreb gemmer sig væsentlige overvejelser og beslutninger om, hvordan borgerne fremover kan kommunikere og få hjælp af kommunens medarbejdere.

Kommunen er nu engang til for borgernes skyld og ikke omvendt. Derfor er det afgørende, at borgerne ikke bliver tabt på gulvet, når den digitale virkelighed får overtaget i Guldborgsund Kommune.

Men når det er sagt, skal kommunen heller ikke være bange for at gennemføre logiske og nemme selvbetjeningsløsninger via internettet eller mobiltelefonen. Det kræver naturligvis en omfattende markedsførings- og informationsopgave, da vi i kommunens levetid er blevet vænnet til et højt niveau af personlig betjening.

Ressourcerne er knappe, og det er bedre med en levende pædagog i børnehaven end en personlig betjening på noget, som i realiteten kan klares via digital selvbetjening.