Dialog med DSB

Vi har vist alle prøvet det efterhånden. Glædet sig til en god tur med toget til København i stedet for at blive fanget i bilkøen på Køge Bugt-motorvejen. God tid til at slappe af og tid til at klare noget arbejde på computeren eller måske bare læse en god bog.

Men der er altid en bekymring, der nager i baghovet: Hvilket tog kører til perronen om lidt? Bliver det et af de nyere IC3-tog eller skal vi med “kreatur-ekspressen” og de ældgamle og udslidte blå Bn-vogne? Alene muligheden for, at det kan være et af de gamle tog, afholder mange fra at tage toget.

I denne uge har DSB’s ledelse indledt en dialog med de faste kunder på Sydbanen. Efter år med forsinkelser, ældgammelt materiel og generelt dårlig service synes ledelsen nu, at det kan gøres bedre. Initiativet skal påskønnes, da dialog altid er vejen frem, når der er problemer. Løfter har der været mange af og er der fortsat fra DSB: Det skal nok blive bedre. Det er heller ikke svært at love, for det kan ikke blive meget værre.

I årevis har pendlere og øvrige passagerer måttet døje med de gamle, udslidte, larmende og ofte utætte Bn-vogne. Fordi det mere moderne materiel blev sendt ud på andre strækninger. At der overhovedet er kunder tilbage i togene på Sydbanen, er et under.

Nu vil DSB sælge Bn-vognene til Iran. Godt nok er der mange ting her i verden vi ikke er enige med iranerne om, men det er en lidt hård sanktion, at pådutte dem de skrotmodne blå veteranvogne.

Tilbage til dialogen. Jeg ville ønske, der havde været en med fra DSB’s ledelse de to seneste gange, jeg kørte i tog fra København og hjem til Nørre Alslev efter en række møder i hovedstaden.

Første gang var toget lige pludselig aflyst fra Nørreport og kørte nu fra hovedbanen. Med få minutter til afgang gjaldt det om at komme fra Nørreport og til Hovedbanen. For her at finde ud af, at toget kørte fra spor 26 - et spor, der ligger længst muligt væk fra hovedbanen - og gennem regnvejr blev en lille kilometer perron forceret. Et blåt Bn-tog holdt og ventede. Sæder uden fjedre, ingen varme og generelt en meget dårlig stand på vognen. Larm uden lige, der kun blev værre, når toget standsede. I et sådant tog er det hylende morsomt at se begrebet “stillezone” anvendt.

Anden gang igen et gammelt tog, der ud over de ovenfor nævnte skavanker, var totalt overmalet af graffiti - og den del af vinduet der ikke var overmalet var så beskidt, at man ikke kunne se ud og orientere sig.

Men det bliver vel snart bedre - om nogle år.