Frit skolevalg forklarer ikke, at Sundskolen er for lille

“Vi kan jo skrive hende op til privatskole. Bare for en sikkerheds skyld,” sagde min mand forleden, da vi talte om vores datters skolestart på Sundskolen næste år.

Baggrunden er enkel: Skolen er for lille, og det mangler vi fortsat en løsning på. Sundskolen er dimensioneret til to spor, men fire årgange er allerede tresporede. Kigger man på antallet af børn i området, tyder alt på, at det mønster vil fortsætte en del år endnu.

Da vi flyttede til Sundby i 2020, blev der allerede talt om, at skolen ville få pladsmangel. Dengang fik jeg det indtryk, at politikerne havde øje for udfordringen. Der har også tidligere været sat penge af til en udvidelse. I dag er der kun fire millioner kroner tilbage til midlertidige pavilloner. Derfor bad jeg i februar igen om en plan. Den afventer jeg fortsat.

I sidste uge kunne jeg læse, at man - som en løsning på kapacitetsudfordringen - vil suspendere det frie skolevalg på Sundskolen. Forklaringen er, at kapacitetsgrænsen for to spor risikerer at blive overskredet på grund af elever fra andre skoledistrikter.

Men her er det vigtigt at holde fast i fakta: Det frie skolevalg er aldrig årsagen til, at der oprettes årgange med tre spor. Reglerne sikrer netop, at børn i distriktet altid har fortrinsret, og at elever fra andre distrikter kan vælge skolen til, hvis der er plads.

Til gengæld kan en suspension fra frit skolevalg gøre det nemmere at slå klasser sammen. Og her starter min bekymring. Når eleverne skifter fra 2. til 3. klasse stiger den maksimale klassekvotient nemlig fra 26 til 28. Dvs. tre 2. klasser på fx 18, 18 og 19 elever kan slås sammen til to 3. klasser med hhv. 27 og 28 elever. Så er det udvalgets løsning at suspendere frit skolevalg, så klasser nemmere kan slås sammen? Og skal der så blot være mange af de helt store klasser på skolen?

Samtidig sparer kommunen midler på den øvelse. For når man slår tre klasser sammen til to store klasser, så får skolen tildelt mindre økonomi, selvom antallet af børn er stort set det samme. Dvs. højere klassekvotienter og færre midler pr. barn. Er det dét, man vil? Som forældre og som tidligere lærer har jeg meget svært ved at se det attraktive i den løsning. De fysiske rammer er afgørende for læring, udfoldelse og udvikling, som har været visionen med skolen. For mange mennesker på for lidt plads kan give uro og gøre det svært at tilpasse undervisningen.

Som forælder ønsker jeg, at Sundskolen er et aktivt tilvalg. At børn kan cykle i skole, lave legeaftaler lokalt og have en tryg base i nærområdet. Jeg er fuldt ud klar over, at der skal prioriteres og findes løsninger i fællesskab. Men vi bliver nødt til at være ærlige om udfordringen: Sundskolen er ganske enkelt for lille, og det er ikke på grund af elever fra andre skoledistrikter.

Jeg håber derfor, at udvalget vil tage fat på den reelle problemstilling og finde løsninger i fællesskab med forældre, skolen og lokalsamfundet. Sundskolen skal være et reelt og attraktivt tilbud, og ikke et sted, man begynder at flygte fra.