Hullet i vejen

Det store samtaleemne ved mange grillaftner på terrasserne i de mange hjem på Sydhavsøerne er den dårlige økonomi i vores to kommuner. Alt skal der spares på, og ingen bliver sparet, når der skæres ned. Skoler skal lukkes, færgebilletter stiger, busruter nedlægges, socialindsatsen beskæres, mindre hjælp til hjertesyge børn og vi kunne blive ved.

Forårets store emne her i avisen har været den kommunale økonomi. En økonomi, der med lidt sommerlig distance kan kaldes for særdeles anstrengt, betyder omfattende nedskæringer i den kommunale service. Vi har udsigt til noget dårligere i fremtiden.

Samtidigt prøver vi hele tiden at overbevise om selv om, at det går godt og der er lys forude. Hvis bare lige … så skal det nok blive godt. Især hvis der blev fortalt flere positive historier om vores landsdel til alle de andre i Danmark, så ville det gå os rigtigt godt.

Men vi kunne også benytte denne sommerferie til at sætte kikkerten for de seende øjne: Hvad møder der os og alle de andre, når vi begiver os ud i det smukke landskab? Lad os starte med vejene og cykelstierne. De er godt slidte og mange steder fyldt med huller. Livsfarlige for det cyklende folk, men os der ofte kører den samme vej har lært at undgå hullerne, fordi de har været der længe. Men for cykelturisterne – og dem er der dog nogle stykker af, er det ikke sjovt.

Finde vej er noget andet, fordi mange steder er vejskiltene begravet. Ikke i sne som de var i vinter, men i meterhøjt græs. Rabatterne er rigtig mange steder ikke blevet slået og det kan være meget svært både at finde vej eller i det hele taget overskue vejen på grund af det høje græs. Landmændene har tyet til selvtægt, og har slået græsset langs deres marker for at undgå, at der blæser ukrudtsfrø fra de velvoksne rabatter ind på marken.

Der skal spares, men er det nu også klogt at spare på noget, der er så synligt at det er det første man som turist lægger mærke til? At det hele er groet til i ukrudt og højt græs og vejene er hullede.

Tidligere på sommeren kom det frem, at især ”udkantsområderne” - og sådan må Lolland-Falster vel trods alt betegnes - har et stort turisme-potentiale, hvis man i de pågældende området får udviklet nogle flere store turistattraktioner. Det er så sandt som det er sagt, fordi der skal være noget at komme efter, før man som turist gider køre et sted hen. Gerne flere attraktioner indenfor kort afstand.

Og skjulte vejskilte i meterhøjt græs langs hullede veje krydret med masser af ”Til Salg”-skilte er ikke den bedste måde at sige ”Velkommen til Sydhavsøerne – her går det godt” på.