KVALITETSSIKRING eller BØRN

En kassemester fik udspredt det rygte over hele landet, at vi fattes penge. Enkelte er fattige, men samfundet er rigt, og kassemesteren slår om sig med penge her og der og alle vegne og rejser spørgsmålet: Har vi råd til børn? Som en indisk sociolog (Dipankar Gupta) siger til os: 'Lyt ikke til dem, der påstår, at I ikke har råd til velfærdsstaten; det er løgn; børn dør altså ikke af sult i Europa'. Kassemesteren har også sendt Guldborgsunds 'Børne- og undervisningsudvalg' en dommedagsprofeti, hvor ekkoet råber: Afskaf børn på landet! Nu skal medlemmerne blot finde ud af, hvor man starter udryddelsesprocessen. Med det fremsendte mesterforslag 6 skoler en bloc, et alternativt 6 forskellige forslag. Traberg "tror", at de 6 forslag udløser kiv og kævl, fordi udvalget skal prioritere, og den opfattelse må dog forudsætte, uanset hvorledes man stiller sig til de to oplæg, at man under alle omstændigheder må vælge og vrage, hvis Traberg da ikke mener, at man gøre kort proces og lukke alle i ét hug. Spørgsmålet afhænger ofte af regnemetoden, om de mange små skoler, alt taget i betragtning, er væsentligt dyrere end få og store, måske ind imellem billigere, hvis altså prisen skal afgøre udvalgets stillingtagen. Men hvori består værdierne? Udvalget kunne måske pege på børns trivsel.