Tag ansvar og lad tvivlen komme os til gode

Det var som om, at min tænkeboks blev mindre og mindre, indtil jeg kun havde én oplevelse i mine tanker. Jeg var tilhører til en politisk debat. Den var godt ophedet. Overophedet. Den sidste taler i rækken rømmede sig. Han sagde noget i denne retning: ”Ja, det er jo et godt forslag, men jeg kan ikke stemme for det, fordi det kommer fra dét parti.”

Hatten af for ærlig, politisk snak, kære læser, men denne replik viser meget godt, hvor dybt vores demokratiske problem egentlig stikker. Partibogstav går forud for politisk essens. Politikere ser ofte rødt (eller blåt!) på deres politiske modstandere. Det forhindrer en god, demokratisk debat med plads til at overveje, om der måske bare er en smule fornuft i det, som modstanderen siger. Og ikke mindst forhindrer det politikerne i at tage et konkret ansvar.

En del af problemet ligger i det uskrevne reglement for en politiker, når han/hun færdes på de skrå brædder: Vær skråsikker. Hav stålfaste meninger. Benægt-benægt-benægt enhver modstanders påstand. Lyv ikke, manipulér kun. Vær aldrig i tvivl, for så udstilles din svaghed.

Det reglement må vi gøre op med, hvis vi ønsker en politisk kultur, hvor der tages ansvar.

Jeg er ret skråsikker i min sag, når jeg siger, at det er menneskeligt at være i tvivl. Jeg vil sågar sige, at det er sundt at være i tvivl, for ofte kommer tvivlen os til gode. Tvivlen får os til at tænke tingene igennem en ekstra gang. Tvivlen får os til at åbne os og drøfte de forskellige muligheder med hinanden. Du vil måske påstå, kære læser, at man er handlingslammet, når man er i tvivl. Jeg mener dog, at det forholder sig lige omvendt. Det er, når man er helt sikker i sin egen sag, at man lukker af for andre synspunkter og dermed bliver handlingslammet.

Når man som politiker lukker øjnene for sin modstanders argumenter, hæver man sig over tvivlen og refleksionen. Der bliver ikke plads til nuancerne. Medierne er klar til at angribe, hvis den mindste tvivl skulle vise sig. Den politiske debat kommer til at handle om at sætte modstanderne i et dårligt lys, og borgerne kommer til at opfatte debatten som et teater af politiske marionetdukker, der bliver trukket rundt i manegen af spindoktorer. Resultatet er en politisk kultur, der er baseret på splid, mistillid og frygten for det næste angreb, og hvor borgerne ikke kan spejle sig i de teflonbelagte politikere.

Politikere er nødt til at få tvivlen ind i den politiske debat. Det kan gøres ved at lytte til hinanden og til borgerne, anerkende andres synspunkter og tale om dem på en konstruktiv måde. Medierne skal være åbne over for tvivlen – også selvom det nuancerede ikke altid giver den slagkraftige overskrift. Det vil kunne skabe et nyt politisk klima, der er baseret på tillid. Og når tiden ikke bliver spildt på personfnidder og pegen-fingre-ad-hinanden, vil der igen blive overskud til at tage ansvar for de udfordringer, vores samfund står overfor.

Det betyder ikke, at politikere skal være enige om alt. I et demokrati er uenighed mindst lige så sundt som tvivl, og politikere har alt efter deres overbevisning forskellige visioner for vores samfund. Men lad os drøfte uenighederne åbent og uden fordomme for farver og bogstaver. Jeg tror, at hvis vi begynder at tvivle noget mere på den politiske scene, vil vi også blive mere ansvarsbevidste og begynde at designe samfundsrelevante løsninger.

På lørdag, den 3. juni 2017, vil du kunne høre mig og andre politikere debattere, hvordan vi kan tage et større ansvar i vores samfund. Det sker ved ”Ledernes” arrangement ”Tag ansvar”. Kom og lyt med, og selvom tvivl er sundt, er jeg dog ikke i tvivl om, at det bliver en god debat.

Tilmelding på: https://www.lederne.dk/tagansvar/forsiden/moed-os-her/nykoebing-falster/loerdag