U-mulighedernes Lolland

Hvis politikerne i Lolland Kommune ikke har andet at tage sig til, kan de passende bruge ferien til lidt selvransagelse, for det er synd at påstå, at det politiske hold er kommet særligt godt fra start.

Det har ellers ikke skortet på fantastiske projekter og en – viser det sig – påtaget falsk optimisme. For et er drømme og visioner. Noget andet er realiteter, og realitetssansen har svigtet i en sådan grad, at man let kan forledes til at sætte spørgsmålstegn ved evnerne til at vurdere egen formåen.

Stor set ingen af de visionære mål kommunen har sat sig har kunnet opfyldes, og hvad værre er: Borgerne holdes i dén grad for nar.
 
Seneste eksempel er at finde i økonomiudvalgets sparekatalog, som blev konfirmeret umiddelbart før den kommunale sommerferie. Her vil sparekniven ramme det ellers unikke flagskibsprojekt Mulighedernes Land, som økonomisk støttet af Realdania skulle udvikle og gavne fire særligt udvalgte landdistriktsprojekter. Målet er at demonstrere nye veje til udvikling i landdistrikter og landsbyer, men på Lolland ender de fleste af de nye veje tilsyneladende blindt.

Horslunde soler sig i dag som energilandsby, men sparekniven vil ramme landsbyprojektet i Birket, hvor dybt engagerede ildsjæle har deltaget i mange møder for at komme med gode ideer til fornyelser og med en forventning om en særlig boligsocial indsats og projekter omkring Birket skole for at fremme bosætningen.

Også projektet Sælg Lolland, centreret omkring Bandholm og Hunseby, er i farezonen og det fjerde projekt med udgangspunkt i herregårdene foreslås beskåret med tre millioner. Den samlede kommunale andel skulle i projektperioden være 30 millioner kroner. 7,5 millioner kroner er kommet udefra og Lolland skulle selv investere 22,5 millioner kroner.

Nu agter kommunen i stedet at spare mellem seks og ni millioner, og Realdanias andel reduceres – med omkring 10 millioner kroner. Meget lidt er synligt efter de investerede millioner, men projektmedarbejdere, konsulenter og arkitekter har indtil nu haft kronede dage.
Derfor kan borgerne med rette spørge, hvad det egentlig er kommunen vil med sine landdistrikter? Hvad blev der af den højt besungne bosætningspolitik? Hvorfor smuldrer det ene projekt efter det andet? Hvad blev der af Dannemare Marinapark, biogasanlægget i Nakskov, omfartsvejen ved Nakskov, udflytningen af Jobcentret til havnepalæet og IWAL – Lollands Internationale Vindakademi.

Men hvis politikerne i U-mulighedernes Lolland virkelig skal træde i karakter og gøre indrømmelser, kommer de let til at træde sig selv over tæerne. Og det gør som bekendt ondt.